Prisen for den grønne omstilling bliver dyrere, end den burde. Og regeringen gemmer reelt på 800 millioner kroner, der ellers kunne sætte gang i den grønne omstilling.

Det er konsekvensen af, at Finansministeriet udregner overskuddet fra salget af CO2-kvoter med en pris, der er tre gange så lav som markedsprisen.

Sådan lyder kritikken fra to eksperter, skriver Altinget.

"Det er urealistisk lavt bedømt ud fra dagens situation," lyder vurderingen til Altinget fra Jørgen Henningsen, der er tidligere direktør for EU-Kommissionens Generaldirektorat for Miljø og nuværende seniorrådgiver i Concito.

Han peger på, at markedsprisen i dag er 150 kroner per CO2-kvote, mens regeringen og Finansministeriet regner med en pris på 47,05 kroner i finanslovsudspillet for 2019.

Jørgen Henningsen bakkes op af Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, der fastslår, at konsekvensen er, at grønne tiltag ser mindre attraktive ud:

"Tiltag for at fremme vedvarende energi vil synes dyrere for statskassen, end de reelt er. Investorer, der investerer i vedvarende energi, vil kræve mindre i tilskud ved en høj CO2-pris og dermed også en høj elpris," siger han til Altinget.

Radikales klimaordfører, Ida Auken, undrer sig over, at Finansministeriets bruger gennemsnitsprisen for 2017.

"Det er et meget godt eksempel på, hvordan Finansministeriets regnemetoder er temmelig politiske."

I det mindste burde regeringen lægge usikkerheden bag "de her skyggetal" klart frem for Folketinget, mener hun. Men Ida Auken foretrækker at bruge provenuet fra højere kvote-priser på klimaet her og nu.

"Det ville da være dejligt, hvis regeringen smed en halv milliard mere om året i klimaaftalen bare på grund af den her budgettekniske ændring," siger hun til Altinget.

Det har ikke været muligt for Finansministeriet at kommentere på artiklen inden deadline.