Den 8. august 2014 på Venstres sommergruppemøde i Maribo på Lolland sad de tre politikere Lars Løkke Rasmussen, Kristian Jensen og Inger Støjberg i hvide skjorter og præsenterede Venstres nye udlændingepolitik.

Det var tid til at forskelsbehandle udlændinge, der vil arbejde i Danmark, måtte man forstå på dem.

Helt konkret foreslog Venstre dengang, at folk fra lande som eksempelvis Argentina, Australien, Canada, Japan, New Zealand, Singapore, Sydkorea og USA skulle have mulighed for at arbejde i Danmark på en særlig lempelig beløbsordning. Forslaget vil betyde, at folk fra disse lande kunne arbejde på danske virksomheder, hvis de havde en årsløn på over 215.000 kr.

Folk fra andre lande som Pakistan, Kina, Brasilien og alle lande i Afrika var ikke omfattet af listen, og her skulle beløbsordningen sættes op til 400.000 kr., foreslog Venstre.

Dengang var beløbsordningen på 375.000 kr. for alle. Siden har et flertal udenom regeringen med S og DF i spidsen hævet beløbsordningen for alle, så den i dag er på 418.000 kr. – og dermed gjort det sværere for virksomheder at få fat i den arbejdskraft, de hungrer efter.

Fik massiv kritik fra erhvervslivet

Da Venstres forslag kom frem i dagens lys fik det massiv kritik fra store danske virksomheder, der ikke ønskede at forskelsbehandle udlændinge.

Selv i Venstres folketingsgruppe vakte forslaget opsigt, og det daværende medlem af Folketinget Eyvind Vesselbo tog offentligt afstand fra tanken.

Siden gik Venstres forslag i glemmebogen, og det har ikke været aktuelt i denne regeringsperiode, selvom de tre personer fra sommergruppemødet på Lolland i dag er henholdsvis statsminister, finansminister og udlændinge- og integrationsminister.

Men nu tyder meget på, at Venstres fire år gamle forslag er fundet frem fra skuffen, er blevet støvet af og snart vil blive præsenteret i en anden udgave.

PolicyWatch har talt med flere kilder, der har kendskab til VLAK-regeringens udspil om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, der forventes at blive præsenteret snart - muligvis i næste uge op til Folketingets åbning.

Det er udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, der har stået i spidsen for arbejdet. Det forventes, at hun præsenterer forslaget sammen med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Spiller ud med to beløbsordninger

Når forslaget bliver præsenteret, lægger regeringen netop op til, at der skal være to beløbsordninger, erfarer PolicyWatch. Folk fra lande, som Danmark har meget samhandel med, skal således kunne arbejde i Danmark på en lavere beløbsordning, lægger regeringen op til. Det kan være folk fra lande som Canada og USA og cirka en håndfuld andre lande.

Allerede nu er forslaget blevet luftet af statsminister Lars Løkke Rasmussen. I forbindelse med DI’s topmøde i sidste uge sagde stastministeren til Børsen, at man godt kan ændre beløbsordningen for folk fra visse lande.

"Det betyder, at vi vil have beløbsgrænsen sat ned, men jeg kan sagtens forestille mig, at man gør det på en selektiv måde, hvor vi ikke bare sætter den ned, men hvor vi gør det målrettet lande, som Danmark har stort handels- og erhvervsmæssig samkvem med," lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Pape var kritisk – nu er han klar

Det interessante er, at forslaget nu også bliver taget positivt imod af regeringspartierne. I 2014 blev Venstres forslag om forskelsbehandling af udlændinge kritiseret af De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, og Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen.

Men i weekenden i forbindelse med De Konservatives landsråd i København var Søren Pape Poulsen åben over for at sænke beløbsordningen for folk fra visse lande.

"Det ville jeg godt kunne. Tanken kan jeg sagtens se mig selv i," sagde Søren Pape Poulsen til PolicyWatch på spørgsmålet om at differentiere beløbsordningen alt efter folks oprindelsesland.

Det står i kontrast til meldingen fra den samme Søren Pape Poulsen i 2014.

”I Det Konservative Folkeparti er vi totalt ligeglade med, hvor folk er født, og hvad de tror på. Det afgørende for os er, hvad de kan, og om de er villige til at lade sig integrere i vores samfund,” sagde Søren Pape Poulsen i september 2014 til Berlingske.

Samme toner lød i 2014 fra Anders Samuelsen i Børsen:

"Jeg mener ikke, at den sortering skal køre på nationalitet, den skal køre på personer. Det er den rigtige liberale tilgang til det," sagde LA-lederen.

Ifølge PolicyWatch oplysninger har Liberal Alliance også accepteret idéen om to beløbsordninger, fordi det kan sikre lidt mere udenlandsk arbejdskraft og et øget arbejdsudbud.

Hvordan regeringens præcise forslag med at forskelsbehandle folk kommer til at se ud vides endnu ikke. Det forventes dog, at den lempeligere beløbsordning vil omfatte færre lande, end Venstre foreslog i 2014. Den lave beløbsordning vil heller ikke blive sænket helt ned til 215.000 kr., som Venstre foreslog i 2014.

Svært at få S og DF med

Spørgsmålet er så, om regeringen kan komme igennem med en lavere beløbsordning for folk fra lande, som Danmark har meget samhandel med.

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vil formentlig være skeptiske, da partierne ikke mener, at der er behov for at rekruttere mere udenlandsk arbejdskraft udenfor EU.

Regeringens analyse er, at den alligevel vil spille ud med et forslag om at øge rekrutteringen for at vise, at man bekymrer sig om virksomhedernes mangel på arbejdskraft.

Men det vil med stor sandsynlighed være lettere for regeringen at få især Socialdemokratiet med på nogle af de andre forslag, der forventes at være med i regeringens rekrutteringsudspil.

Det drejer sig bl.a. om at gøre andre ordninger, som kan få udenlandsk arbejdskraft til Danmark, mindre bureaukratiske og eventuelt udvide dem. Det kan eksempelvis være at udvide den såkaldte positivliste og fasttrackordningen til også at omfatte andre erhverv end i dag.

Positivlisten og fasttrackordningen gør det lettere for virksomheder inden for erhverv med særlig mangel på arbejdskraft at hente udlændinge til Danmark.

Kombinerer det med forslag om social dumping

Mattias Tesfaye, integrationsordfører i Socialdemokratiet, har tidligere været åben for at gøre de to ordninger mindre bureaukratiske, da han for fire uger siden talte med PolicyWatch om emnet.

Omvendt er Dansk Folkeparti indtil videre ikke begejstret for at lave politiske tiltag, der på nogen måde skal sikre mere udenlandsk arbejdskraft i Danmark.

Regeringen vil forsøge at få sit udspil om øget rekruttering fra udlandet igennem ved at kombinere det med initiativer mod social dumping. Det er tiltag, som Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har efterlyst.

Samtidig har regeringen snakket med både fagbevægelsen og arbejdsgiverne op til udspillet om international rekruttering i håbet om, at de vil bakke forslagene op, og at det vil lægge et pres på især Socialdemokratiet.

Regeringen når ikke sit jobmål

Om VLAK-regeringen så kan ende med at lave en mindre aftale med Socialdemokratiet uden om Dansk Folkeparti vil tiden vise. En ting står dog allerede klart.

Regeringens mål om at øge arbejdsudbuddet til gavn for danske virksomheder med 5000 personer ved hjælp af international rekruttering, som er målet i regeringens 2025-plan, kommer ikke igennem i denne omgang.

Der bliver i stedet tale om mindre justeringer, som kan give et vist arbejdsudbud, men langt fra det, som regeringen ellers har sat op som sit mål.

Løkke vil fjerne bøvl og gøre det lettere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft

Pape vil sikre udenlandsk arbejdskraft: Åbner for differentieret beløbsordning

 Modtag PolicyWatchs nyhedsbrev gratis hver morgen