De danske vælgere kan godt vente en god rum tid med at tage stilling til, hvorvidt Danmark skal være med i EU eller følge briterne ud.

I hvert fald slår Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, fast, at han ikke har til hensigt at sende danskerne til afstemning om et dansk EU-exit lige foreløbigt.

Det sker i forbindelse med De Radikales nytårsstævne i Nyborg, hvor partilederne Morten Østergaard (R), Mette Frederiksen (S) og Kristian Thulesen Dahl (DF) søndag eftermiddag var i debat.

"Jeg har klart sagt, at vi ikke går ind for en folkeafstemning om EU-medlemsskabet, så længe der ikke er et klart alternativ. Briterne og en aftale med EU kan være et alternativ, men det aner vi jo ikke noget om i dag," lød det under debatten fra Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti har flere gange talt varmt for, at Danmark skal have en afstemning om det danske EU-medlemsskab, så man kunne give danskerne mulighed for at følge briterne ud.

Det har dog også hele tiden ligget i kortene, at sådan en afstemning først skulle komme efter, at briternes EU-fremtid er afklaret.

I takt med, at en brexit-aftale mellem Storbritannien og EU er begyndt at se sværere ud, har Dansk Folkeparti dog også modereret tonen en anelse.

Dagens udmelding fra Kristian Thulesen Dahl kommer i forlængelse af, at DF's EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, sagde således til Børsen i torsdags:

"Tiden og den udvikling, der har været i Storbritanniens brexit-forhandlinger, har vist, at det nok ikke er så realistisk med en folkeafstemning i næste valgperiode."

Ikke med Løkke for bordenden

En afstemning om et dansk farvel til EU krabber sig dermed længere og længere væk. I slutningen af november sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til Berlingske, at "det bliver ikke med mig som deltager," på spørgsmålet om hvorvidt, han kunne se sig selv sende danskerne til en afstemning om et dansk EU-farvel.

Briternes EU-exit er heller ikke på plads endnu, og det er derfor svært at forudsige, hvordan Storbritanniens økonomi, handel med de tilbageværende EU-lande og mange andre ting ser ud, når det endelige farvel efter planen skal siges den 29. marts i år.

Senest har premierminister Theresa May aflyst en afstemning i det britiske underhus i december, som skulle afgøre, hvorvidt hendes aftale med EU har et flertal i hjemlandet.

Afstemningen forventes nu at blive afholdt den 14. eller 15. januar.

Forsvarsforbehold til mulig afstemning

Tilbage på nytårsstævnet hos De Radikale handlede snakken også om EU-afstemninger mere generelt. Op til debatten i dag har Morten Østergaard sagt, at han ønsker en EU-afstemning om det danske forsvarsforbehold og deltagelse i det europæiske politisamarbejde, som ligger under retsforbeholdet.

Sådan en afstemning kunne Mette Frederiksen ikke lige se for sig, mens Kristian Thulesen Dahl ligeledes afviste det som en mulighed.

Både Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har talt varmt om en debat om det danske forsvarsforbehold uden dog at svare på, om forbeholdet skal til afstemning i den kommende valgperiode.

Kristian Thulesen Dahl påpegede, at hvis Dansk Folkeparti skulle ende i en regering med Venstre efter det kommende folketingsvalg, så vil DF lægge op til, at der skulle være flere EU-afstemninger, men hvor danskerne også fik mulighed for at vælge mere EU fra i stedet for at afstemningerne altid handler om et tilvalg af EU.

"Når jeg tidligere har siddet og set at regeringer er blevet dannet, så har man altid lagt til grund, at et meget stort flertal i Folketinget havde defineret dansk EU-politik. Hvis nogen så var EU-skeptikere, så måtte man bare acceptere det grundlag. NU er EU-politikken også til forhandling," lød det fra Kristian Thulesen Dahl under debatten, hvor han fortsatte:

"Det er klart, at vi ønsker, at der er det perspektiv for danskerne, at man ikke kun får afstemninger, når det handler om at man skal af med forbehold, men at man også får afstemninger, hvor danskerne i højere grad kan være med til at definere, hvad er det for en fremtid, vi ønsker i EU."

Kristian Thulesen Dahl mener dog ikke, at han kan sige i dag, hvor et EU-kompromis mellem Venstre og Dansk Folkeparti ligger, hvis det skulle komme til regeringsforhandlinger mellem de to partier.

"Det er slet ikke til at vide, med hvilken styrke vi går ind til sådan nogle forhandlinger, hvis vi overhovedet når dertil," påpegede han.