PolicyWatch

Skatteministeriet: Pantfri grænsedåser koster dansk detail omkring 500 millioner årligt

Både danske ølproducenter og dansk detail kunne hive mange millioner hjem, hvis der kom pant på dåser købt i den tyske grænsehandel, fremgår det af nye tal fra Skatteministeriet.

Foto: Lars Krabbe

Der er millioner af kroner at hente hjem for den danske detailhandel, hvis der blev sat pant på de tyske grænsehandelsdåser, som mange danskere gladeligt kører til landet for at købe på grund af prisen.

Det viser nye beregninger fra Skatteministeriet, skriver Dansk Handelsblad.

"Den hjemvendte grænsehandel skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en omsætningsfremgang i den danske detailhandel på ca. 0,5 mia. kr. årligt," fremgår det af Skatteministeriets svar til Skatteudvalget, ifølge mediet.

Dertil skønner ministeriet, at pant på dåserne ville resultere i, at grænsehandlen med øl ville falde med cirka 20 millioner liter, mens salget i Danmark, som resultat her af, skønnes at stige med cirka 10 millioner liter. Det skriver Dansk Handelsblad, der også oplyser, at et sådant tiltag muligvis ligger langt ude i fremtiden. Det er knap tre år siden, Dansk Erhverv klagede først til EU-Kommissionen og siden til EU-Domstolen, og afgørelsen er endnu ikke faldet.

Denne artikel er leveret af PolicyWatchs søstermedie FødevareWatch.

Mere fra PolicyWatch

Total Energies producerer 10 procent mere i Danmark end ventet

Den franske oliekæmpe Total Energies har med en række tiltag siden foråret fået en større olie- og gasproduktion ud af den danske del af Nordsøen. Selskabet har en stribe nye brønde på vej over de næste år, men det har højeste prioritet at få det enorme Tyra-felt op at køre igen.

Læs også

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier