PolicyWatch

Klaus Riskær er klar med nye kandidater

Partiet mangler med de nye kandidater kun én mere for at kunne stille op i alle storkredse til valget.

Kalus Riskær Pedersen.

Først var de fire, så var de tre. Nu er de ni.

Klaus Riskær Pedersen har fundet yderligere seks folketingskandidater, fremgår det af partiet Klaus Riskær Pedersens hjemmeside.

Den tidligere finansmand annoncerede midt i februar tre kandidater for partiet udover sig selv til det kommende folketingsvalg ved navn Peter Hjort, Rolf David Gøtze og Christina Asklund.

De to førstnævnte er stadig kandidater, og partiet er dermed oppe på i alt ni folketingskandidater inklusiv formanden. 

Christina Asklund blev fyret som kandidat af Klaus Riskær bare to dage efter sit annoncerede kandidatur. 

Over for pressen begrundede Riskær fyringen med, at Asklund "vil få problemer med at klare mediepresset".

Der er ti storkredse i Danmark, og partiet mangler dermed kun én yderligere kandidat for at være repræsenteret i alle kredse.

Klaus Riskær udtalte i februar, at partiet planlagde at stille op i alle ti storkredse.

De nye folketingskandidater er Søren Sølfeldt, Morten Pihl-Andersen, Martin Nordstjerne Rasmussen, Anette Prang, Gert Dyrn og Mogens Birkelund. 

/ritzau/

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier