På Christiansborg forhandler forligskredsen bag sommerens energiforlig, samtlige Folketingets partier, i øjeblikket om at omlægge afgifterne på salg af overskudsvarme, så flere virksomheder vælger at sælge overskudsvarmen videre til landets fjernvarmeanlæg.

Der tegner sig et flertal for en ny ordning med to afgifter: En lav afgift for virksomheder, der lader sig certificere og bevise, at deres produktion af overskudsvarme er energieffektiv, og at der ikke tilføjes ekstra energi til produktionen af for at lave mere overskudsvarme – såkaldt falsk overskudsvarme.

Samtidig skal der laves en højere afgift til de virksomheder, der ikke vil lade sig certificere.

"Socialdemokratiet har stået benhårdt på, at vi vil have en certificeringsordning, men vi har ikke været alene. Det er også det, industrien har sagt, og det er det, fjernvarmebranchen har sagt," siger Jens Joel, der er energi- og klimaordfører i Socialdemokratiet, til PolicyWatch.

"Ideen er én afgift for certificerede og en én afgift for dem, der ikke lader sig certificere. Certificeringen skal sikre energieffektiviten, og så kan man eventuelt indføre en bagatelgrænse for små anlæg så du ikke behøver at lade dig certificere, hvis du er en helt lille virksomhed. Man få forenklet systemet, og man får udnyttet mere overskudsvarme til gavn for klima og varmeforbrugere," siger Jens Joel.

PolicyWatch har været i forbindelse med energiordførerne fra Dansk Folkeparti, Alternativet og De Radikale, der ligeledes bakker op om en certificeringsordning.

"Vi har brug for er en mekanisme, der kan minimere andelen af falsk overskudsvarme. Der er behov for, at en virksomhed, der gerne vil sælge sin overskudsvarme billigt, skal kunne redegøre for, at den har lavet de energieffektive investeringer, som man kan forvente af en virksomhed, der er helt fremme på beatet inden for dens branche," siger Christian Poll, energiordfører i Alternativet.

Da forhandlingerne endnu ikke er afsluttet er det for tidligt at sige, præcis hvordan en eventuel certificeringsordning vil komme til at se ud. Forhandlingerne genoptages i næste uge, hvor en aftale muligvis kan lande.

Et hængeparti fra energiaftalen

Forhandlingerne om ny regulering af industrivirksomheders overskudsvarme er et hængeparti fra energiaftalen fra sommeren 2018. Som en del af aftalen blev alle Folketingets partier enige om at acceptere et årligt provenutab på 100 mio. kr. som følge af lavere afgifter på overskudsvarme.

Hver eneste dag producerer industrivirksomheder overskudsvarme, der fosser direkte op i atmosfæren – populært sagt fyrer virksomhederne for fuglene. Dansk Industri anslår, at danske forbrugere årligt betaler 1,6 mia. kr. for varme, der i stedet kunne komme direkte fra industrivirksomhederne. Samtidig kunne fjernvarmens samlede CO2-udledning reduceres med 20 pct.

Partierne har dog hidtil ikke kunne nå til enighed om en model for de nye afgifter på overskudsvarme, og indtil for nyligt har forhandlingerne stået helt stille, siden partierne senest opgav at nå hinanden tilbage i september.

Organisationer bakker op

Skatteministeriet lagde i forbindelse med energiaftalen op til en løsning med én fælles afgift på overskudsvarme med en fælles sats på 20,5 kr. per GJ.  

"Det er ikke nogen hemmelighed, at det har vi været direkte uenige i – vi synes, det er et skadeligt forslag med sådan en ensartet sats, og i stedet har vi så foreslået at man dels prøvede at lave en certificeringsordning for allerede aftalebaserede virksomheder, hvor man så også kan få en godkendelse eller en certificering for at det restvarme, man har, det også er ægte," siger Troels Ranis, der er branchedirektør i Dansk Industri.

PolicyWatch har foruden Dansk Industri talt med Dansk Fjernvarme, der også taler for en certificeringsordning.

Troels Ranis forklarer, at virksomheder over hele landet i øjeblikket afholder sig fra at investere i den infrastruktur, der skal til for at sælge overskudsvarme, fordi tilbagebetalingstiden er for lang med de nuværende afgifter.

En fælles sats på 20,5 kr. per GJ., som Skatteministeriet har lagt op til vil betyde, at mange virksomheder helt vil droppe at udnytte overskudsvarme, vurderer han.

"At bruge Skatteministeriets forslag vil være direkte samfundsskadeligt i forhold til at udnytte mere overskudsvarme fremadrettet. Så vil vi ende der, hvor vi desværre har været igennem en længere årrække, hvor vi ikke rykker os ud af stedet med hensyn til at opsamle spildenergi," siger Troels Ranis.

Det har onsdag ikke været muligt for PolicyWatch at få et interview med skatteminister Karsten Lauritzen (V), der leder forhandlingerne, men han har sendt følgende skriftlige kommentar:

"Jeg lytter selvfølgelig gerne til de ønsker som partierne og interesseorganisationerne har til, hvordan vi bedre kan udnytte overskudsvarmen. Vi forhandler lige nu med Folketingets partier om det, og for mig er det vigtigt, at vi finder den rigtige balance, hvor vi ikke tilskynder virksomhederne til at producere den såkaldte falske overskudsvarme, men reelt udnytter den overskudsvarme, de alligevel producerer til gavn for både forbrugerne og miljøet. Forhandlingerne skrider fremad, og jeg håber, at vi inden længe kan lande en solid og bred aftale med Folketingets partier," lyder det fra skatteministeren.