PolicyWatch

Lars Løkke lufter tanker om at indføre mindsteløn

Udenlandske chauffører på danske landeveje har sat tankerne i gang hos landets statsminister om mindsteløn.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er parat til at lytte til forslag om indførelse af mindsteløn i Danmark.

Det skriver statsministeren på sin Facebook-profil onsdag aften, hvor han giver udtryk for, at han ikke er afvisende over for mindstelønnen.

"Ville det ikke være meget lettere, hvis vi indførte en mindsteløn, bliver jeg tit spurgt. Det ville gøre det meget enklere at kontrollere og bekæmpe social dumpning," skriver Lars Løkke Rasmussen og tilføjer:

"Og jeg forstår godt spørgsmålet."

Der er ikke mindsteløn i Danmark, hvis arbejdsgiveren ikke er omfattet af en overenskomst, men det er muligt at få prøvet lønnen ved en domstol.

Ifølge Lars Løkke er det blandt andet eksempler som de omtalte udenlandske chauffører på danske landeveje, som levede under kummerlige vilkår til lave lønning, der har fået statsministeren til at overveje spørgsmålet om mindsteløn.

Men det sætter samtidig Lars Løkke i et dilemma:

"Vi kan jo ikke bare vende ryggen til en succesfuld model, for i stedet at ordne arbejdsmarkedets forhold ved lov og fjerne hele tilskyndelsen til at stå i fagforening. Hvorfor skulle man melde sig ind, hvis også dem uden medlemskab umiddelbart fik de samme vilkår?"

Statsministeren opfordrer danskerne på Facebook til at give deres bud på, hvordan det kan løses, at Danmark undgår underbetalt arbejdskraft og samtidig værner om det danske velfærdssamfund.

Ifølge Facebook-opslaget vil han bruge forslagene mandag, hvor han skal holde tale ved Lønmodtagernes Topmøde.

Mere fra PolicyWatch

Total Energies producerer 10 procent mere i Danmark end ventet

Den franske oliekæmpe Total Energies har med en række tiltag siden foråret fået en større olie- og gasproduktion ud af den danske del af Nordsøen. Selskabet har en stribe nye brønde på vej over de næste år, men det har højeste prioritet at få det enorme Tyra-felt op at køre igen.

Læs også

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier