Det islamkritiske parti Stram Kurs har benyttet et smuthul i loven til indsamling af vælgererklæringer. Det har det gjort, selv om Økonomi- og Indenrigsministeriet tre gange har bedt partiet om at følge reglerne.

Det fortæller Christine Boeskov, valgkonsulent i ministeriet, til Berlingske.

Ministeriet har kontaktet Stram Kurs 14. januar, 12. februar og 19. marts i år og bedt partiet om at overholde en regel om betænkningstid i forbindelse med vælgererklæringer.

"Vi har ikke fået nogen indholdsmæssige svar tilbage. Vi har fået bekræftelse på, at partiet har modtaget henvendelsen, og at Stram Kurs selvfølgelig vil overholde reglerne," siger Christine Boeskov til Berlingske og tilføjer:

"Partiet skrev, at vi senere ville høre nærmere fra en af partiets sekretærer, men vi hørte aldrig noget, og partiet overholder fortsat ikke reglerne."

Formanden for partiet Stram Kurs er den indvandrerkritiske og kontroversielle Rasmus Paludan.

Fredag klokken 15.30 havde partiet ifølge avisen 18.755 ud af de fornødne 20.109 erklæringer, det kræver at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

Det er lykkedes partiet at skrabe erklæringerne sammen hurtigt, fordi det har omgået en regel om, at der skal være en periode med betænkningstid.

Når en borger har givet sin stemme til, at et parti kan stille op, skal der gå syv dage, før den stemme bekræftes. Det kan omgås, ved at der skrives under med nem-id med det samme.

Når borgere får en uges betænkningstid, fører det typisk til, at der skal indsamles væsentligt flere end de nødvendige 20.109 erklæringer.

Eksempelvis fik Nye Borgerlige omkring 45.000 støtteerklæringer, før det endte med de nødvendige vælgererklæringer.

Finten har tidligere været diskuteret, efter at det kom frem, at blandt andet partiet Klaus Riskær Pedersen også benyttede den. Efterfølgende har et flertal i Folketinget besluttet at lukke hullet, men det sker først med virkning fra 2020.

Den fremtidige løsning består af en offentlig portal på nettet, hvor vælgererklæringer skal indsamles.