PolicyWatch

Socialdemokratiet vil slå hårdt ned på ulovlig arbejdskraft

På et pressemøde fredag præsenterer Socialdemokratiet sin helhedsplan for dansk udlændingepolitik.

Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

En central del af Socialdemokratiets helhedsplan for dansk udlændingepolitik bliver at slå hårdt ned på udnyttelse af ulovlig arbejdskraft.

Planen bliver præsenteret på et pressemøde fredag klokken 14.30, oplyser partiet i en pressemeddelelse.

"Vi vil det illegale arbejdsmarked til livs. Vi vil ikke acceptere, at mennesker kynisk udnyttes, og at helt almindelige danske lønmodtagerrettigheder trædes under fode," siger formand Mette Frederiksen (S) i pressemeddelelsen.

Konkret foreslår partiet en tredobling af bødestraffen for virksomheder, der bruger ulovlig arbejdskraft, fratagelse af retten til at drive virksomhed og styrket myndighedskontrol.

Socialdemokratiets udlændingepolitik består af tre elementer. Danmark skal ikke tage imod flere flygtninge, end der kan integreres.

Derudover skal mennesker hjælpes bedre i nærområderne, og der skal føres en integrationspolitik, der baserer sig på ret og pligt.

"Udlændingepolitik er fyldt med dilemmaer og svære valg. Men det hele hænger sammen. For mange er desværre kommet til Danmark uden at blive en del af Danmark. Hvis det skal vendes, så skal vi kun tage imod så mange, som vi evner at hjælpe her i landet."

"Og hvis vi for alvor skal få nedbragt antallet af flygtninge og migranter, der søger mod Europa, skal vi hjælpe mere og bedre i nærområderne. Alle tre dele hænger uløseligt sammen," udtaler Mette Frederiksen i pressemeddelelsen.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier