PolicyWatch

Enhedslisten: Hvem har udviklet it-systemet til Rigspolitiet?

Enhedslisten vil til bunds i teledata-sagen, og retsordfører Rosa Lund har derfor stillet en række spørgsmål til justitsministeren. Partiet vil blandt andet vide, hvem der har udviklet det fejlbehæftede it-system, Rigspolitiet har brugt.

Rosa Lund fra Enhedslisten (t.v.) vil have Rigspolitiet til at oplyse, hvem der har bygget det it-system, som er centrum for den såkaldte teledatasag. Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix

Det er uklart, hvem der har udviklet det it-system, som Rigspolitiet bruger til at bearbejde teledata, og som har været fyldt med fejl de seneste syv år.

Det skriver Politiken.

Ifølge Politiken hedder systemet 'Raven', men Rigspolitiet vil ikke oplyse, hvem der har udviklet systemet. Det møder kritik fra Enhedslisten, som nu kræver svar fra justitsminister Nick Hækkerup (S).

"Det er en lille smule mærkeligt. Når man skal finde frem til en fejl, så er det jo for at undgå, at den fejl sker igen. Derfor er det relevant at vide, hvem der har udviklet systemet," siger Rosa Lund, retsordfører for Enhedslisten, til Politiken.

Enhedslisten har i alt stillet 32 spørgsmål til ministeren for at komme til bunds i teledata-sagen.

Denne artikel er leveret af PolicyWatchs søstersite, ITWatch.

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier