PolicyWatch

DF truer minister med samråd om Sundhedsplatformen

I sidste uge blev endnu en medicinfejl i Sundhedsplatformen opdaget, og nu vil Dansk Folkeparti have sundhedsministeren til at tage hånd om sagen. Ellers bliver han kaldt i samråd, lyder det.

Sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) vil indkalde sundhedsministeren i samråd, hvis han ikke tager ansvar for de mange problemer med Sundhedsplatformen. | Foto: Jens Dresling

Sundhedsplatformens første leveår har ikke været rosenrøde, og i sidste uge blev endnu en fejl i systemet opdaget. Selvom fejlen denne gang ikke var til fare for patienter, har det alligevel fået læger til at rejse kritik på ny. Formand for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, mener ikke, at lægerne kan stole på systemet, og det er et stort problem, udtaler hun til DR.

Den seneste fejl i systemet får en af Sundhedsplatformens store kritikere, sundhedsordfører i Dansk Folkeparti, Liselott Blixt til at kræve, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) går ind i sagen.

"Det er i høj grad et anliggende for sundhedsministeren, og hvis sundhedsministeren igen skubber ansvaret fra sig, vil jeg kalde ministeren i samråd. Sundhedsministeren har et ansvar for Sundhedsplatformen, som regionerne fejlagtigt har købt og bliver ved med at bruge penge på," siger hun til DR og understreger, at ministeren vil blive kaldt i samråd, hvis han tager ansvar for det udskældte system.

Denne artikel er leveret af PolicyWatchs søstermedie ITWatch.

Mere fra PolicyWatch

DI-chef takker af med opfordring til konsolidering hos transportlobbyister

Det er vemodigt, men også det rigtige. Det siger Michael Svane, der efter mere end et årti som direktør i DI Transport snart stopper. I et interview med MobilityWatch fortæller han også, hvorfor juristen endte som lobbyist, hans syn på en ny "tektonisk" brydekamp på transportmarkedet og hans helt store ønske til sektorens mange andre interesseorganisationer.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier