PolicyWatch

Radikale åbner dør på klem for utilfredse familievirksomheder

Det Radikale Venstre forsøger med en håndsrækning at skabe tryghed for de familieejede virksomheder, der står foran et generationsskifte. Skatten skal dog stadig hæves, lyder det fra partiet.

Foto: Jens Dresling

Det kan godt være, at familieejede virksomheder fremover, som S-regeringen har lagt op til, skal betale en afgifte på 15 pct. i stedet for 6 pct., når virksomheden skifter generation. Men står det til De Radikale skal der skabes mere klarhed og forudsigelighed om beløbet, der skal betales.

Det skriver Berlingske.

"Vores udgangspunkt er at rulle det tilbage. Helt tilbage, sådan at de 15 pct. igen skal beskattes ud fra formueskattekursen – altså af selskabernes aktiver," oplyser skatteordfører Kathrine Olldag (R).

Det var SR-regeringen, der i 2015 ophævede den såkaldte formueskattekurs, der var et fast skematisk beregningsprincip for værdiansættelse af virksomheder ved generationsskifte inden for familien. Indtil da gjaldt der faste regler for værdiansættelse af familieejede virksomheder.

Regelændringen i 2015 har ifølge mange familieejede virksomheder skabt usikkerhed, fordi de ikke på forhånd ved, hvad deres virksomhed er værd – og hvad de dermed skal betale i skat – når de skal generationsskifte.

To år senere vedtog VLAK-regeringen en gradvis nedsættelse af arveafgiften for familieejede virksomheder fra 15 pct. til 5 pct. i 2020. Og det er den sænkelse, som S-regeringen nu vil rulle tilbage.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier