Tænketank opfordrer regeringen til erstatte økologifokus med klimafokus

Hverken klima- eller biodiversitetsudfordringer her på kloden kan overvindes med mere økologi mener man i Tænketanken Frej.
I et debatindlæg på Altinget opfordrer tænketanken regeringen til at sadle om, og lade knap så meget opmærksomhed ryge i retning af det røde Ø.
"Hvis vi er enige om, at klimaet og biodiversiteten har førsteprioritet, så bør regeringen have 100 procent fokus på at løse de problemer, og andre vigtige udfordringer må så vige pladsen i nogle år − herunder regeringens mål om en fordobling af det økologiske areal," skriver Frej-medstifter Marie-Louise Boisen Lendal og videnskabelig rådgiver Frederik Forsberg.