Medie: V-ordfører åbner for pause i ny oliejagt

Venstres klimaordfører Thomas Danielsen klar til at bruge tid på at få undersøgt, om et stop er samfundsøkonomisk effektivt, skriver Berlingske.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF OLE ANDERSEN, ENERGIWATCH

Venstres klimaordfører Thomas Danielsen åbner nu en dør på klem for at lytte til formanden for den Miljøøkonomiske Råd, professor Lars Gårn Hansen, og bruge tid på at få undersøgt, om et stop for yderligere oliejagt kan være et samfundsøkonomisk effektivt klimaredskab, der rent faktisk nedbringer udledningen af CO2 i udlandet.

Det skriver Berlingske.

Lars Gårn Hansen har opfordret til, at politikerne sætter ny efterforskning på pause, indtil en ny klimaplan ligger klar.

"Det er positivt, at man læner sig op ad forskningen. Men du har jo aldrig set nogen agere efter kun én forskningsrapport. Grundreglen har altid været, at det skal verificeres. Derfor er det eneste, som vismændene faktisk er ude at sige her, at vi skal være opmærksomme på de norske forskere, der anslår, at det kun er to tredjedele af produktionen, der flytter et andet sted hen, hvis man stopper olieproduktionen. Det bør man vel få verificeret," siger Thomas Danielsen.

Vismænd advarer nu regeringen mod at tillade nye olieboringer 

I alt fire udenlandske olieselskaber har lagt billet ind på at udvinde olie og gas i Nordsøen i 30 år frem til 2055 i den såkaldt ottende udbudsrunde for oliekoncessionerne i Nordsøen.

Forbuddet mod efterforskning efter olie og gas fra 2055 blev foreslået af SF og Radikale Venstre mandag i denne uge.

Noreco-formand om oliestop: "Det må de jo gøre, som de vil"

SF og Radikale: Drop nye tilladelser til oliefirmaer i Nordsøen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også