Tirsdag vil konturerne til en ændring af boligreguleringsloven – herunder den meget omdiskuterede paragraf 5, stk. 2 – se dagens lys.

Rapporten fra det særlige udvalg, der siden foråret har set loven efter i sømmene, er klar, og Transport- og Boligministeriet vil tirsdag præsentere rapporten ved et pressemøde.

Ifølge EjendomsWatchs oplysninger er der blandt anbefalingerne i rapporten en højere beløbsgrænse for, hvor store renoveringer, en ejendomsudlejer skal gennemføre, for at kunne skrue huslejen op efter fraflytning.

Rapporten, som EjendomsWatch siden er kommet i besiddelse af, indeholder fire overordnede modeller:

• Model A: Afskaffelse af paragraf 5 stk. 2 i boligreguleringsloven. Denne model vil blandt andet barbere 25 procent af værdien af andelsboliger i de store byer.
• Mobel B med skærpede energikrav: I dag kan en udlejer ikke lave en forbedring af en bolig efter reglerne i paragraf 5 stk.2, med mindre ejendommen mindst har energimærke D. Dette foreslås skærpet til et krav om energimærke C. Det vil betyde, at 80 procent (mod i dag 20 procent) skal energirenovere, før de kan foretage 5.2-forbedringer.
• Model C med skærpet beløbsgrænse: I dag skal en udlejer lave gennemgribende forbedringer for mindst cirka 250.000 kr., før huslejen kan sættes op efter paragraf 5, stk. 2. Beløbet foreslår øget til 500.000 kr.
• Model D med afskaffelse af paragraf 5 stk. 2, men bevare muligheden for at forbedre boligen efter samme lovs paragraf 5, stk. 1 i stedet.

Til model A foreslås et alternativ, model 1, hvor det nuværende forbedringstillæg efter paragraf 5, stk. 1. forhøjes.

Til model A og model D foreslås en variant, model 2, der sikrer højere afkast for energiforbedring.

Et tredje alternativ, model 3, handler om at afskaffe det nuværende skønsmargin, der bruges, når huslejen fastsættes efter paragraf 5 stk. 2. og betegnes som "det mindst intensive indgreb".

Link til den 173 sider lange rapport kan ses via dette link.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) efterlyste, allerede inden han satte sig i ministerstolen i juni, et indgreb mod paragraf 5 stk. 2, der gør det muligt at hæve huslejerne, når lejer er fraflyttet og lejemålet er sat i stand.

Paragraf vil bestå

Hos en del af regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten, mener man, at paragraffen – der i sin tid blev indført som et incitament til at investere i gamle ejendomme – helt skal fjernes.

Men i starten af måneden lod Socialdemokraternes nye boligordfører Henrik Møller forstå, at paragraffen vil blive bevaret.

Samtidig har udlejernes talerør, Ejendomdanmark, advaret om, at et indgreb vil slå igennem i priserne, herunder også på andelsboliger.

Branche efterlyser bred aftale

Et springende punkt har været, hvor stor en istandsættelse, det er nødvendigt at gennemføre, for at huslejen har kunnet skrues op.

Særligt kapitalfonde under amerikanske Blackstone har været kritiseret for at gå målrettet efter danske boligudlejningsejendomme, der har kunnet renoveres. Men en række danske pensionskasser benytter samme paragraf, som af kritikere er blevet betegnet som et hul i loven.

Med udvalgets rapport i hånden skal ministeren finde et politisk flertal, der sandsynligvis vil være forskelligt, alt afhængig af hvilken af anbefalingerne han ønsker at følge.

Ejendomsbranchen har opfordret til, at en eventuel lovændring baserer sig på et bredt politisk flertal, så der er ro om reglerne, også efter et regeringsskifte.

Offentliggørelsen fra Trafik- og Boligministeriet sker nærmest samtidig med, at DR mandag aften sender første del af udsendelsen De Riges By, der netop ser på konskevenserne af, at københavnske boliger istandsættes og får lejen sat op, så personer med lavere indkomster ikke længere har råd til at bo der.

(Artikel er senest opdateret 29. oktober kl. 9.50 med oplysninger fra rapporten.)

LLO: Andelsboliger bliver brugt som våben i paragraf 5-debat

Rapport: Afskaffelse af renoveringsparagraf vil koste statskassen milliarder 

S-ordfører garanterer at omstridt paragraf i boligreguleringsloven bevares

Ejendomslobby venter tab for andelsboliger ved en strammere boligreguleringslov