Dimittendledigheden er for høj, konstaterer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Og står det til ministeren, så er det ikke kun A-kasser og jobcentre, som kan gøre mere for dimittenderne. En stor del af ansvaret for at få rettet op på tendensen ligger hos dimittenderne selv, mener han.

Det skriver Berlingske lørdag.

"Hvis der er job at få, så skal man tage dem, og det kan endda være med til at kvalificere én og give læring. Jeg har selv siddet i kassen i Netto, og det gjorde mig mere erfaren. Hvis det er, fordi man som akademiker føler sig bedre og mere værd end dem, der står op klokken fem om morgenen for at åbne den lokale dagligvarebutik og sidder ved kassen hele dagen, så tager man fejl, uanset hvor mange år man har gået på universitetet," siger Peter Hummelgaard til avisen.

Mens den generelle ledighed er faldet med cirka to procent siden 2013, så den nu ligger på omkring fire procent, så er dimittendledigheden ikke fulgt med. Ledigheden blandt de nyuddannede akademikere er ifølge tænketanken Cepos fortsat på omkring 30 pct.

Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, er også bekymret over udviklingen. Han er enig i, at dimittender skal tage de job, der er. Samtidig lægger han over for Berlingske op til, at det bør få konsekvenser for jobcentrene, hvis de ikke er i stand til at formidle relevante job til nyuddannede. Til gengæld tror Lars Qvistgaard, som er formand for organisationen Akademikerne, at ledigheden blandt akademikerne kommer til at falde af sig selv over de kommende år. Det baserer han på, at man vil se effekterne af en række tiltag implementeret over de seneste år.

Analyse: Akademikere skal søge job i det private og længere væk fra hjemmet