Kollerup vil sikre kontrolindsats efter farvel til klageorgan

I oktober udmeldte erhvervsminister Simon Kollerup, at man havde valgt at sløjfe aftalen om at oprette en ny fælles klagemyndighed for offentlig erhvervsaktivitet.
Men selvom der ikke kommer et nyt klageorgan for offentlig erhvervsaktivitet, har Simon Kollerup nu indkaldt til forhandlinger om en ny kontrolindsats. Det skriver Børsen.
"Der blev sendt et lovforslag i høring, og der kom nogle kritiske høringssvar ind på det. Samtidig blev det mere og mere klart, at kommunalfuldmagtsreglerne skulle gøres til lov, hvis et nyt klageorgan skulle fungere. Det er jeg politisk ikke klar til at gøre. Det er en forkert vej at gå," siger han til mediet.
Socialdemokratiet foreslår nu, at der skal være én indgang, så virksomheder kan minimere den tid, de ellers kan bruge på at finde ud af, hvordan sådan en klage egentlig bliver rigtigt behandlet.
Relaterede artikler:
Minister skifter kurs: Opgiver ultimatum til boligejere
For abonnenter