PolicyWatch

Erhvervslivets klimaforslag må ikke koste noget

Anbefalinger fra de 13 nye klimapartnerskaber med erhvervslivets topchefer bør ikke have statsfinansielle konsekvenser eller øge samfundets omkostninger, lyder det i regeringens arbejdsskrivelse. Det skriver Berlingske.

Foto: POOL/REUTERS / X80003

De 13 såkaldte klimapartnerskaber med en lang række topchefer i erhvervslivet, og som regeringen har udpeget til at komme med konkrete anbefalinger, skal arbejde under stramme begrænsninger. Deres forslag må nemlig helst ikke koste noget, skriver Berlingske, der har aktindsigt i det 20 sider lange og endnu ikke offentliggjorte kommissorium for partnerskaberne.

Anbefalingerne, der skal indeholde bud på, hvordan de forskellige brancher kan bidrage til art nå regeringens mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent skal fokusere på, hvad sektoren kan gøre under nuværende rammebetingelser og med nuværende eller allerede kendte, kommende teknologier, hedder det i arbejdsbeskrivelsen for de 13 partnerskaber.

Anbefalingerne "bør i udgangspunktet ikke have statsfinansielle konsekvenser eller øge de samlede samfundsøkonomiske omkostninger, fremgår

De anbefalinger, de 13 topchefer måtte komme med, »bør i udgangspunktet ikke have statsfinansielle konsekvenser eller øge de samlede samfundsøkonomiske omkostninger,« hedder det i kommissoriet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har sat sig selv i spidsen for initiativet med de 13 klimapartnerskaber, der skal hjælpe regeringen at med indfri sine klimaambitioner.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier