PolicyWatch

Statsministeriets departementschef får nyt job

Statsminister Mette Frederiksen skal have ny departementschef i Statsministeriet.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Statsministeriets departementschef skifter til Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Christian Kettel Thomsen har været departementschef i Statsministeriet siden 2010. 

Regeringen har besluttet at indstille ham til vicepræsident i EIB. Og det er forventet, at han tiltræder 1. august i år.

"Christian har gennem de sidste ni år sammen med tre forskellige statsministre dygtigt ledet Statsministeriet og arbejdet i centraladministrationen," siger statsminister Mette Frederiksen i pressemeddelelsen. 

"Han har en unik indsigt i velfærdssamfundet og en enorm faglig tyngde. Christian har sat vigtige og blivende spor i vores samfund. Jeg er meget glad for, at vi fra Danmarks side kan udnævne en så kompetent vicepræsident til Den Europæiske Investeringsbank."

"Christian har med ro og overblik understøttet skiftende ministre. Jeg vil gerne takke Christian for den store indsats, han over årene har ydet," siger hun.

Han har sidste arbejdsdag i Statsministeriet fredag. Frem til sommer vil han ifølge Statsministeriet forberede sig på de nye opgaver. Det kommer til at ske i en stilling som kommitteret i Erhvervsministeriet.

Mere fra PolicyWatch

Presset jysk havn overtages af kommune

Gældsplagede Hanstholm Havn overgår nu fra at være en selvstyrehavn til en kommunal havn. Ifølge TV Midtvest står kommunen dermed over for et kassetræk til havnen på i alt 175 mio. kr. ved udgangen af 2025.

Læs også

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier