PolicyWatch

Central garanti er ikke med i klimalovens paragraffer

Klimaloven kan ende med at blive mindre bindende, efter at regeringen har luget en vigtig garanti ud af selve lovteksten og lagt den i bemærkningerne.

Foto: Thomas Borberg

Garantien mod backsliding var blandt de mest opsigtsvækkende elementer i den klimalov, som et bredt flertal i Folketinget landede 6. december sidste år. Det centrale princip skal sikre, at nye delmål ikke må være mindre ambitiøse end de foregående, når fremtidige regeringer hvert femte år skal fastsætte nye mål for det næste årti.

Princippet om no backsliding, som det hedder i Parisaftalen, er blevet fremhævet som et af den danske aftales mest forpligtende elementer.

Men nu, hvor aftaleteksten er i gang med at blive oversat til lov, siger flere aktører til Mandag Morgen, at de er bekymrede for, om hensigten bag klimaloven, de ambitiøse mål og viljen til at gå forrest bliver ført helt ud i livet.

"Når vi læser lovteksten, er vi bekymrede for, om ambitionsniveauet fra aftalen holder," siger Troels Dam Christensen, som er sekretariatsleder i 92-gruppen, der samler de danske klimaorganisationer.

Hans bekymring deles af Helene Hagel, klimapolitisk leder i Greenpeace:

"Vi kan bare konstatere, at lovudkastet er mangelfuldt i forhold til aftalen," siger hun og kalder no backsliding-princippet et afgørende element i aftalen.

Princippet er ikke ude af det samlede dokument, som udgør lovforslaget. Men det er havnet nede i lovens bemærkninger. Og det er en manøvre, som ifølge professor i miljøret Ellen Margrethe Basse giver loven lidt ekstra fleksibilitet.

"Det, der er skrevet i lovbemærkningerne, er ikke juridisk bindende på samme måde som det, der står i lovteksten," siger juraprofessoren til Mandag Morgen.

Den store frygt hos de grønne ngo’er er en gentagelse af erfaringen fra 2015, hvor daværende klimaminister Lars Chr. Lilleholt gik imod SRSF-regeringens klimalov og målsætningen om en 40 procents reduktion i 2020. Netop målet om de 40 procent stod i lovens bemærkninger, og ifølge Ellen Margrethe Basse er dette en afgørende detalje.

"Man behøver ikke lave om i lovgivningen for at gå imod de forklaringer, som står i lovbemærkningerne," siger hun. Og den udlægning følger Helena Hagel fra Greenpeace op.

"Hele humlen med klimamålet fra 2014 var jo, at det stod i bemærkningerne. Det stod ikke i loven," siger hun og kalder sagen et perfekt eksempel på, hvor afgørende det er at få no backsliding-princippet ind i lovens tekst.

Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, er klar til at samle organisationernes kritik op. "Men det undrer mig, for mig bekendt er det, der står i bemærkningerne, lige så gyldigt som den egentlige lovtekst," siger hun til Mandag Morgen.

I forligskredsen omkring klimaloven var juridiske diskussioner om forskellen på lovtekst og lovens bemærkninger oppe at vende i andre sammenhænge. Fra statens advokaters side blev det udlagt sådan, at forskellen var formel og uden praktiske implikationer.

Når Mai Villadsen tænker tilbage på, hvad der skete med klimamålet fra 2014, støtter hun organisationernes ønske om præcision for at undgå en gentagelse.

"Det er vigtigt for mig, at vi får lavet så skarp en klimalov som muligt, hvor der ingen smuthuller er," konkluderer hun.

Dette er en forkortet version af en artikel i ugebrevet Mandag Morgen.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Mandag Morgen)

Ratingbureau: Danmark kan blive global rollemodel for grøn statsgæld

Radikale vil indføre klimaskat for at opnå grøn målsætning 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier