PolicyWatch

Regeringen vil efter kritik fremlægge corona-beregninger

Myndighederne er blevet beskyldt for at mørklægge data af afgørende betydning. Det vil regeringen lave om på.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix

Regeringen er blevet kritiseret for manglende åbenhed i forhold til de beregninger, der danner grundlag for at forstå coronakrisen og den gradvise genåbning af landet.

Det er både pressen og forskere, der har kritiseret, at offentligheden ikke har kunnet få et fyldestgørende indblik. Det skal der laves om på nu.

"Viden om coronaepidemien udvikler sig løbende, og det er afgørende med grundig og sundhedsfagligt velfunderet rådgivning samtidig med, at der er åbenhed om alle data og beregninger, så de kan efterprøves," siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

Kritikken er fremført i blandt andet Berlingske onsdag.

Den stammer fra professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet Jens Lundgren og ledende overlæge på Skejby Hospital og professor på Aarhus Universitet Lars Østergaard.

Uklar beregning af smittetryk

De to forskere mener, at myndighedernes lukkethed er skadelig og hæmmende for deres mulighed for at håndtere coronaudbruddet i det danske samfund.

De nævner beregningen af smittetrykket. Begrebet dækker over, hvor mange en smittet person giver sygdommen videre til.

Forrige uge offentliggjorde Statens Serum Institut, SSI, at smittetrykket var steget fra 0,6 til 0,9. Det er for de to forskere uklart, hvordan man er kommet frem til det tal.

Sundheds- og Ældreministeriet har nedsat en ekspertgruppe, der skal rådgive regeringen og Folketinget med den gradvise genåbning.

"Ekspertgruppen har arbejdet i døgndrift og vil naturligvis fremlægge alle relevante data løbende," siger sundhed- og ældreministeren.

Ekspertgruppen rådgiver ved brug af matematiske modelleringer over den gradvise genåbning. Helt konkret vil de derfor nu offentliggøre de kildekoder, der har ligget til grund for deres beregninger.

Statsminister Mette Frederiksen (S) forhandler onsdag aften med de resterende partiledere om fase to af genåbningen. Der ventes at komme en samlet udmelding torsdag.

Hun har givet udtryk for, at man kan åbne mere, end hvad regeringen umiddelbart havde regnet med.

Hidtil har pressen og offentligheden ikke haft adgang til de rapporter, som partilederne har fået tilsendt. Men onsdag offentliggjorde SSI en sundhedsfaglig rapport, og tre professorer offentliggjorde en rapport om de økonomiske effekter. De to rapporter ventes at udgøre det centrale fundament for forhandlingerne om genåbningens fase 2.

Økonomisk rapport om genåbning peger på stor usikkerhed

Topforskere kritiserer sundhedsmyndigheder for corona-mørklægning

Medier: Politisk flertal for åbne corona-beregninger

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier