PolicyWatch

Minister advarer mod afgifter og kalder De Radikale rabiate

Klimakrav fra støttepartier vil føre til ulighed og tab af arbejdspladser, mener klimaminister Dan Jørgensen (S)

Klimaminister Dan Jørgensen er ikke tilhænger af De Radikales forslag om afgifter. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Klimaminister Dan Jørgensen går nu skarpt i rette med regeringens støttepartier, der i månedsvis har kritiseret regeringen for at gøre alt for lidt i kampen mod klimaforandringerne. Det sker forud for et efterår, hvor der venter store klimapolitiske slagsmål om biler, landbrug og grønne afgifter.

Ministeren langer særligt ud efter De Radikale, der i foråret truede med at vælte regeringen grundet manglende klimahandling:

"Jeg synes ikke, de er mere ambitiøse eller mere grønne, blot fordi de er rabiate," siger han.

De Radikale har bl.a. foreslået en ny ensartet CO2-afgift og et forbud mod oliefyr. Oven i det vil SF og Enhedslisten udfase de mest forurenende benzin- og dieselbiler allerede om to år og indføre afgifter på flyrejser og fødevarer, skriver Jyllands-Posten.
Ministeren advarer mod forslagene, som nok kan reducere CO2-udledning på kort sigt, men som han mener vil koste arbejdspladser og skabe ulighed. Han mener, at teknologisk udvikling i højere grad skal sikre, at Danmark når sine klimamål, også selv om det tager længere tid.

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier