PolicyWatch

Rejsevejledninger forlænges med restriktioner

Erhvervsrejser frarådes stadigvæk, selvom de ellers anses som nødvendige rejser.

Alle rejser frarådes nu frem til 28. februar. Der bliver derfor ingen vinterferie i udlandet, siger minister. | Foto: Tariq Mikkel Khan

De gældende rejsevejledninger er torsdag blevet forlænget med yderligere tre uger.

Det betyder, at alle rejser til hele verden frarådes til og med 28. februar for at begrænse coronasmitten.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

"På denne tid af året sukker mange danskere efter enten sol og varme eller god sne under skiene. Det gør jeg også selv, men samfundssind må gå forud for rejselyst," siger udenrigsminister Jeppe Kofod i pressemeddelelsen.

"Vinterferien i udlandet er således aflyst for os alle. Derfor er min klare opfordring til alle: hold ud og bliv hjemme lidt endnu."

Erhvervsrejser frarådes dermed stadigvæk, selvom de ellers anses som nødvendige rejser.

Der gælder dog visse undtagelser som eksempelvis i forbindelse med levering af varer og tjenesteydelser ind og ud af Danmark.

Suspenderingen af den ugentlige opdatering over rejsevejledningerne er ligeledes forlænget til og med 28. februar.

Mere fra PolicyWatch

Forhandlere spår dansk guldmine i central EU-lovgivning

Forhandlere for Europa-Parlamentets største grupper ser muligheden for ambitiøse, bindende minimumskrav i en kommende revidering af EU's krav til energieffektivisering. "Der er et enormt potentiale for vores virksomheder," konstaterer dansk chefforhandler.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier