PolicyWatch

Mette Frederiksen er klar til at finansiere produktionen af danske vacciner

Statsminister Mette Frederiksen (S) er klar til at lade staten investere risikovillig kapital for at sikre udvikling og produktion af danske coronavacciner, lyder det i et interview i Berlingske.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Coronavacciner med danske skattekroner i ryggen er en af byggestenene i en langsigtet strategi med formålet at undgå flere nedlukninger, selv om smittetallet skulle stige til vejrs.

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i et interview med Berlingske.

For at sikre, at Danmark får en kapacitet til produktion og påfyldning af vacciner, skal staten være klar til at investere risikovillig kapital, lyder det.

"Håb er ikke en strategi, når vi arbejder med den her sygdom. Det handler om at være foran. Hvis du spørger mig, betyder det, at vi er nødt til at turde stille med noget risikovillig kapital for at understøtte kapaciteten. Også selvom der er en risiko for, at vi kan se om nogle år, at det ikke fungerede eller var unødvendigt," siger hun til avisen.

I Danmark er bl.a. Statens Serum Institut og Københavns Universitet i gang med projekter om udviklingen af en vaccine. Her understreger Mette Frederiksen, at regeringen er parat til løbende at vurdere, om der skal sendes flere penge i retning af de danske projekter.

DI foreslår total genåbning så snart alle over 50 år er vaccineret

Mette Frederiksen: Effekt af skoleåbning afgør næste skridt i genåbning 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier