PolicyWatch

Partiledere jubler over forårseffekt i nye tal for genåbning

Det varmere vejr ventes at få meget positiv effekt og reducere smittespredning trods yderligere genåbning.

"Denne gang har man prøvet at lægge sæsoneffekt ind i beregningerne. Det tror jeg er godt, det kan måske gøre dem mere præcise," siger formand Søren Pape Poulsen (K). | Foto: Mads Claus Rasmussen

Folketingets partier er glade for, at der endelig er blevet regnet på, hvad foråret får af effekt på udbredelsen af coronavirus, når det bliver varmere, og solen oftere titter frem.

Det har Statens Serum Institut ikke før medtaget i beregningerne, hvilket har vakt kritik.

Partilederne forhandler torsdag aften om yderligere genåbning af Danmark og mødes i Statsministeriet. Forud for mødet viser beregninger, at det kommende varmere vejr vil få en positiv betydning for smittetallene.

"Jeg kunne godt have ønsket at få tallene tidligere. Jeg undrer mig også over, at de kun regner på, hvad der sker, hvis man åbner 6. april."

"Min kalender siger, at 6. april ikke er nu på mandag, det er først om lang tid. Der er nogle ting, som trænger til at blive åbnet nu," siger formand Jakob Ellemann-Jensen (V).

Det varmere vejr har afgørende betydning for udviklingen i smittetal ifølge et notat fra seruminstituttet.

Foråret kan reducere smittespredningen i Danmark med op til 30 procent i midten af maj i forhold til midten af marts.

Også De Konservative er glade for, at foråret indregnes.

"Denne gang har man prøvet at lægge sæsoneffekt ind i beregningerne. Det tror jeg er godt, det kan måske gøre dem mere præcise," siger formand Søren Pape Poulsen (K).

Politisk ordfører Mai Villadsen (EL) synes, at tallene ser gode ud.

"Det gør de, og det viser de nye beregninger også. Særligt fordi sæsoneffekt og antal vaccinerede nu bliver regnet med, og derfor går jeg optimistisk til møde i dag, " siger hun.

Seruminstituttet er blevet kritiseret for ikke at indregne effekten af et mildere vejr i sine beregninger.

Forudsigelserne af smitte og indlæggelser er blevet værre, end de burde være, lyder kritikken.

Det skyldes ifølge instituttet, at det er meget vanskeligt at regne på effekten. Men det er nu en del af de nye beregninger.

"Det er usikkert. Det gør myndighederne også meget klart, men omvendt må man sige, at de er blevet bedre til det. De tager flere ting ind - sæson, test, vaccine. Det er det bedste, vi har."

"Jeg tror, de gør, alt hvad de kan med de nyeste data," siger partileder Sofie Carsten Nielsen (R).

Forhandlingerne om den langsigtede plan for genåbning af Danmark skal være afsluttet 23. marts.

Tallene er dog så gode, at et flertal håber, at der kan åbnes for, at eksempelvis 5.-8.-klasser kan få mere fysisk tilstedeværelse i skolen.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier