PolicyWatch

Havde ikke bestilt risikovurdering af minkavl - nu lover minister mundtlig opdatering

Landbrugsminister Rasmus Prehn beklager, at afklaringen om, hvorvidt dansk minkavl kan fortsætte fra 2022, er trukket ud, efter det er kommet frem, at en central risikovurdering af avlen ikke var bestilt. Nu lover ministeren en mundtlig opdatering af SSI's risikovurdering fra juni.

Rasmus Prehn har nu lovet at komme med en mundtlig opdatering. | Foto: Stine Bidstrup/IND

Minkavlen i Danmark ligger fortsat i dvale, og lige nu venter flere avlere på svar om, hvorvidt de kan købe nye dyr ind og fortsætte arbejdet. Lige nu er minkavl forbudt i Danmark til årets afslutning, men der er endnu ikke endeligt svar på, om forbuddet forlænges.

For at Folketinget og regeringen kan afgøre det, afventer man en ny risikovurdering, hvori Statens Serum Institut skal svare på, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt at genoptage dansk minkavl.

Men en opdatering af SSI's seneste risikovurdering fra 14. juni i år, hvor konklusionen er, at " hold af mink i Danmark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse", er slet ikke blevet bestilt af landbrugsminister Rasmus Prehn (S).

Sådan lød det i hvert fald, da Danmarks Radio tirsdag kontaktede SSI. Torsdag er ordlyden en anden, og seruminstituttet oplyser, at der er blevet bestilt en "mundtlig opdatering af risikovurderingen." Det skriver Danmarks Radio.

Hård kritik fra EL og Venstre

Fra både Enhedslisten og Venstre er der nu hård kritik af Rasmus Prehn. Partierne mener, at han ikke har leveret en vurdering som lovet, og man ønsker en skriftlig rapport og mulighed for at stille spørgsmål til SSI, hvilket det ikke ser ud til vil være tilfældet.

"Han giver klart udtryk for, at han har bestilt en ny redegørelse fra SSI, som skal give en hurtig afklaring. Så viser det sig, at det er ministeren selv, der forhaler det. Det er direkte løgn, det han har givet udtryk for," siger Venstres minkordfører, Thomas Danielsen.

Landbrugsminister Rasmus Prehn kan overfor DR ikke forklare, hvorfor arbejdet med risikovurderingen ikke er blevet sat i gang. Han bekræfter, at der nu er bestilt en mundtlig opdatering fra SSI.

"Fra det sekund, hvor jeg får spørgsmål fra politiske partier, om de kan få en opdateret risikovurdering fra SSI i forhold til corona-faren ved mink, har jeg bedt om at få det. Det er det, jeg har foretaget mig, og hvad der er sket i mellemtiden, kan jeg af gode grunde ikke forklare," siger han og beklager, at afklaringen trækker ud.

Ordførere uenige om dansk minkavls fremtid

Minkbranche i dvale løber op i milliardbeløb 

Mere fra PolicyWatch

Politikere på stribe kritiserer udflytningsplaner

Det vækker ikke ligefrem julestemning blandt politikerne, at IT-Universitet må skære optaget med 10 pct. Selv politikere fra partier, der har stemt for udflytningsaftalen, vender tommelfingeren nedad.

Radikale kræver tre nye havmølleparker inden 2030

Finanslovsforhandlingerne er gået ind i den afgørende fase. Hvis ikke den indeholder som minimum en fordobling af den danske havvindkapacitet, kan Sofie Carsten Nielsen "ikke forestille sig", at de Radikale vil lægge stemmer til.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier