PolicyWatch

Endnu et digitalt opslagsværk er truet: Den Danske Ordbog mangler finansiering

En økonomisk lappeløsning forsvinder næste år og efterlader et rundt nul til driften af Den Danske Ordbog, der står bag ordnet.dk. Ligesom leksikonet Den Danske Encyklopædi bliver det svært at holde liv i opslagsværket, hvis ikke der fra politisk kant kommer en økonomisk håndsrækning snart, siger direktør.

Foto: Screenshot

Den Store Danske Encyklopædi - eller lex.dk på nettet - er ikke det eneste opslagsværk, der ser ud til at forvitre næste år, fordi den økonomiske bevilling fra staten forsvinder. Sådan ser situationen også ud for opslagsværket Den Danske Ordbog, der driver ordnet.dk. Det fortæller Karen Skovgaard-Petersen, direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, som står bag ordbogen.

"Som det ser ud nu, har vi ikke nok penge næste år. Og vi har slet ingen fra 2023, og så kan vi ikke opdatere ordbogen," siger Karen Skovgaard-Petersen med henvisning til, at selskabet af den tidligere VLAK-regering fik bevilget 1,5 mio. kr. på finansloven i 2021 og 2022.

Ordbogen er hidtil blevet drevet af støtte dels fra Carlsbergfondet på omkring 1,7 mio. kr., dels fra statens finanslovsbevillinger. Men om et par måneder udløber pengene fra Carlsbergfondet, og så er der kun de 1,5 mio. kr. tilbage afsat på finansloven til og med 2022, hvor budgettet til at drive den danske ordbog er et rundt nul, som tingene ser ud i dag.

"Så lige nu ser det ud til, vi mister halvdelen af vores budget i 2022. Men i realiteten koster det lidt mere end 4 mio. kr. om året at drive ordbogen, så udsigten til 1,5 mio. kr. næste år er allerede et stort problem," siger Karen Skovgaard-Petersen.

Med de knap 3,3 mio. kr., der har udgjort Den Danske Ordbogs årlige støtte hidtil, har selskabet kunnet holde ordbogen løbende opdateret med omkring 1500 nye ord, men både tekniske og redaktionelle opgaver er blevet udskudt på grund af økonomien.

Ifølge Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er der brug for fire til fem mio. kr. årligt for at drive opslagsværket, holde de eksisterende godt 100.000 opslagsord opdaterede med beskrivelser af stavemåde, betydning, oprindelse osv., samt udbygge ordbogen løbende med cirka 2000 nye ord og betydninger om året.

Ser det som public service

Hjemmesiden ordnet.dk bliver brugt af mellem 120.000 og 130.000 brugere dagligt, bl.a. af elever og studerende på alt fra grundskolen til videregående uddannelser. Derfor ser Det Danske Sprog- og Litteraturselskab også på driften af ordbogen som en opgave, der har karakter af public service.

"Vi har søgt om ny støtte fra Carlsberg, men vi ved ikke, om vi får det, og under alle omstændigheder udgør det kun halvdelen," siger Karen Skovgaard-Petersen.

Allerede næste år vil der blive skruet en del ned for opdatering af ord i opslagsværket. I modsætning til lex.dk, der også har forsøgt at råbe politikerne op på grund af en drænet budgetkasse i første halvår af 2022, der truer Den Store Danske Encyklopædi og Trap Danmarks digitale liv, er der dog ikke afskedigelser i sigte i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

"Heldigvis kan jeg beholde de højt specialiserede medarbejdere i delvis andre opgaver til næste år. Efter 2022 kan vi allerhøjst holde ordbogen online, hvor den bare vil eksistere helt uopdateret," siger Karen Skovgaard-Petersen.

"Men for os, og det må også gælde for lex.dk, er det en kæmpe frustration, at vi ikke har mulighed for at planlægge på længere sigt, så længe vi skal hoppe fra tue til tue. Derfor håber vi også, der kommer et tilsagn om støtte over flere år."

Ønsker ikke brugerbetaling

Der eksisterer andre former for finansieringsmodeller end offentlige skattekroner. Det anerkender Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Men direktøren anser opslagsværket som en vigtig del af det at give alle i Danmark adgang til læring om det danske sprog og dansk kultur.

"Man kunne selvfølgelig indføre brugerbetaling. Men så vil den i min optik miste sin mening og værdi. Det, der gør det til public service, er jo, at alle og enhver uden at skulle betale lige kan slå et ord op. Jeg er sikker på, at det fremmer mange menneskers sprogbrug og sprogforståelse, at man let kan tilgå ordbogen og få besked om, hvad ord betyder, og hvordan de bruges. På den måde hjælper ordbogen også mennesker, der ikke har en lang uddannelse i bagagen. Som public service-ressource har ordbogen også en demokratisk funktion," siger Karen Skovgaard-Petersen.

Sammen med foreningen bag lex.dk havde Det Danske Sprog- og Litteraturselskab foretræde for Folketingets Kulturudvalg i slutningen af september for at fremføre deres sag om behov for en økonomisk håndsrækning på finansloven allerede fra 2022. De to opslagsværker var ikke en del af regeringens udspil til en ny finanslovsaftale fra 2022.

Selvom mødet var med de politiske medlemmer af kulturudvalget, har de to institutioner opfordret til, at politikerne på tværs af undervisnings-, forsknings og kulturministeriet finder pengene til at drive de to værker fremover, fordi værkerne begge efter deres opfattelse er centrale informationskilder i forbindelse med undervisning og forskning.

"Ud fra det, vi har fået at vide fra medlemmerne af kulturudvalget, er det nu taget videre i systemet. Det ser jeg som utroligt positivt," siger Karen Skovgaard-Petersen.

Kan blive et emne under forhandlinger

Også Morten Hesseldahl, der er en del af foreningen bag lex.dk har i sidste uge givet udtryk for, at der var politisk medvind til at inddrage opslagsværkets økonomi i forhandlinger om en ny finanslov.

Fra bl.a. Konservative og Venstre har det også vakt hovedrysten, at regeringen ikke allerede har afsat midler til at sikre encyklopædiens overlevelse på nettet.

Kulturministeriet har henvist til kulturordfører Kasper Sand Kjær (S), der over for Politiken forklarede, at nedprioriteringen af lex.dk handler om, at der skal være plads til forhandlinger i forbindelse med fastlæggelsen af næste års finanslov. Regeringen erklærede sig dog "meget positiv" over for at drøfte opslagsværkets økonomi og overlevelse inden for forhandlingsreserven på 1,2 mia. kr.

Mere fra PolicyWatch

Piloter og kabineansatte hos SAS i oprør

SAS har ændret produktionsmodellen og etableret nye selskaber. Derfor må piloter og kabinepersonale søge ledige job med ringere vilkår. Piloterne tager nu SAS i Arbejdsretten.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier