PolicyWatch

Transportministeren melder sig ind i biogas-diskussion: "Det er en overgangsteknologi"

Biogas er ikke en langsigtet løsning for transportsektorens grønne omstilling, men en overgangsløsning, indtil nye teknologier finder vej ind på markedet, mener transportminister Benny Engelbrecht. Dermed læner han sig op ad en ny analyse fra Klimarådet.

Transportsminister Benny Engelbrecht mener ikke, at biogas er en langsigtet løsning. | Foto: Jens Hartmann Schmidt

Fremtiden for transportsektoren er ikke biogas, men elektricitet. Det var kort sagt konklusionen i en ny analyse fra Klimarådet, som blev præsenteret torsdag og vakte røre i biogas- og transportbranchen.

For mens Klimarådet gerne ser, at regeringen sløjfer sin støtte til biogas, så den grønne omstilling af lastbiltransporten ikke ender i en blindgyde, mener biogasbranchen, at det er en fejlslutning.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) har i et interview med Børsen meldt sig på banen i diskussionen om biogas' fremtid i Danmark – og han gør det klart, at det er en overgangsløsning.

Biogasorganisation: Klimarådets forslag om at sløjfe biogasstøtte er en fejlslutning 

"Biogas er ikke det, der kan løse den tunge transport. Det er en overgangsteknologi til, at vi på et tidspunkt kan se, om det er en direkte eller en indirekte elektrificering, som bliver løsningen. Men på den korte bane er der nogle teknologier, som er økonomisk bæredygtige for nogle. Men i det lange løb er det ikke det, der kan løse klimaudfordringen for tung transport. Det virker som en rigtig analyse," siger Benny Engelbrecht og læner sig op ad Klimarådet.

Transportministeren mener til gengæld ikke, at investeringerne i f.eks. biogasdrevne lastbiler er spildt, men at der vil gå en rum tid, før el-lastbiler og andre teknologier vil blive produceret i stor skala.

Klimarådet: Regeringen bør sløjfe støtten til biogas i transportsektoren

Vognmænd er fortvivlede over muligt stop af tilskud til biogaslastbiler 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier