PolicyWatch

Enhedslisten vil vide mere om efterretningschefers advarsler til medier

Medieordfører Søren Søndergaard insisterer på, at regeringen må kaste lys over de advarsler, som efterretningstjenesterne er kommet med hos en række danske medier.

Historien om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjenestes (PET) besøg hos en række mediechefer er ikke færdig, hvis det står til Enhedslisten. Det skriver Berlingske.

Flere chefredaktører blev tidligere på måneden opsøgt af chefer fra PET og FE, som indskærpede, at strafferammen for at viderebringe fortrolige oplysninger er op til 12 års fængsel.

Når Danmark kritiserer andre lande for at presse frie medier, så mener Enhedslistens medieordfører Søren Søndergaard, at sagen skal undersøges til buds for at udelukke politisk pres.

"Så kan vi eventuelt svare, at efterretningstjenesterne selv traf beslutningen – at den er uberørt af politikere," siger Søren Søndergaard til Berlingske.

Han har derfor stillet en række folketingsspørgsmål om sagen.

Tidligere på måneden klagede brancheorganisationen Danske Medier til justits- og forsvarsministeren ved at indsende en protestskrivelse.

Berlingske har kontaktet både Stats- Justits- og Forsvarsministeriet, om de på forhånd var orienteret om efterretningschefernes planer, og om idéen kom fra politisk hold, men ingen af ministerierne har nogen kommentarer til avisen.

Medieaktører kalder henvendelse fra spiontjenester for "besynderlig" og "en glidebane" 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier