
I en intern mail takker forhenværende folketingsmedlem Inger Støjberg for Dansk Folkepartis opbakning og støtte før, under og efter rigsretssagen mod hende.
Det skriver Jyllands-Posten og Berlingske, som er i besiddelse af mailen.
"Jeg vil gerne sige jer alle en meget stor tak for jeres støtte og opbakning – og det gælder alle! I har ganske enkelt været fantastiske støtter for mig," lyder det i mailen til partiets folketingsgruppe og ansatte.
Støjberg blev før jul vurderet uværdig til at fortsætte i Folketinget, efter at eksministeren blev idømt 60 dages ubestemt fængsel i en rigsretssag.
Hun har været betragtet som en joker i den forestående formandsvalg i Dansk Folkeparti.
Deadline for at melde sit kandidatur til formandsposten udløber ved midnat fredag.
Inger Støjberg har angiveligt ikke meldt sit kandidatur, selv om flere i partiet - blandt andre den nuværende formand Kristian Thulesen Dahl - har bejlet alvorligt til hende.
I mailen nævner hun ikke et ord om formandsvalget i DF, skriver Jyllands-Posten og Berlingske.
Støjberg stiller ikke op til formandspost i DF
Djøf vil granske om embedsmænd misbruges i politisk magtspil