Et politisk flertal har indgået en aftale, som skal nedbringe danskernes gæld til det offentlige. Det skriver Jyllands-Posten, som er i besiddelse af aftaleteksten. Ritzau har ligeledes set aftaleudkastet, og skatteminister Jeppe Bruus (S) bekræfter over for Jyllands-Posten, at indholdet af udkastet stemmer overens med den endelige aftale.

Aftalen, der er indgået mellem regeringen, SF, De Radikale, Venstre og De Konservative, skal sikre, at eksempelvis gælden fra skattegæld og politibøder nedbringes.

”Det handler først og fremmest om at knække gældskurven og sikre os, at flere danskere kommer af med deres gæld,” siger Bruus til Jyllands-Posten.

Omkring hver femte dansker har gæld til det offentlige. Det kan være i form af ubetalte skatter, bøder, underholdsbidrag og forsyningsafgifter.

Den samlede gæld for borgere og virksomheder løb ved udgangen af 2021 op i 145 milliarder kroner. Men selve kursværdien, altså gældens reelle værdi baseret på skyldnernes betalingsevne, var på cirka 35 milliarder kroner.

Aftalen blev indgået søndag, og den ventes præsenteret endeligt mandag.

Bliver automatisk trukket over lønnen

Konkret betyder aftalen, at Gældsstyrelsen får udvidede muligheder for at inddrage en del af gælden fra skyldneres lønudbetalinger. Det vil ske via et automatisk træk i lønindkomsten, før den udbetales. Det gælder også personer med de laveste indkomster.

Gældsstyrelsen inddriver gæld på vegne af det offentlige, men hidtil har det kun på udvalgte gældsposter været muligt for Gældsstyrelsen at trække penge direkte i lønnen.

Efter at have deltaget i mange måneders forhandlinger har Enhedslisten og partiets skatteordfører, Rune Lund, set sig nødsaget til at trække stikket inden målstregen.

”Vi er ikke med i aftalen, fordi den vil tage penge fra mennesker, som vitterligt ikke har nogen penge. Og den vil inddrive gæld, uden at der er noget perspektiv for, at de vil blive gældsfrie,” siger Rune Lund til Ritzau.

Med aftalen laves et procentuelt træk fra borgerens indkomst hver måned. Der er ikke tale om en egentlig låneplan. Samtidig får staten mulighed for at inddrive gæld fra flere gældsposter end tidligere hos de danskere, der har færrest penge.

”Vi mener, at omdrejningspunktet skulle have været frivillige, individuelle låneplaner,” siger Rune Lund.

Med aftalen bliver inddrivelsesrenten nedsat med fire procentpoint. Det er en halvering i forhold til det gældende renteniveau. Det vil ifølge aftalen blandt andet gøre det nemmere for skyldnerne at blive gældfri.

40.000 danskere har nu betalt gæld til Rigspolitiet via lønnen