PolicyWatch

Flere kommuner sættes fri fra stramme regler på ældreområdet

Aftale sætter kommuner fri på ældreområdet som led i regeringens plan om at komme bureaukratisering til livs.

Flere kommuner skal fremover have mere selvbestemmelse på ældreområdet. | Foto: Janus Engel

Et bredt politisk flertal har indgået en aftale om, at flere kommuner på ældreområdet skal ”frisættes”, oplyser Social- og Ældreministeriet.

Det betyder konkret, at næsten al statslig lovgivning og regulering fjernes, så kommunerne selv kan tilrettelægge, hvad der er bedst for den enkelte borger i hverdagen.

I forvejen er kommunerne Langeland, Middelfart og Viborg Kommune blevet sluppet fri, og der er gode erfaringer at hente, mener social- og ældreminister Astrid Krag (S).

”Helt overordnet er det her jo en erkendelse af, at vi ikke skal centralisere og detailstyre for meget, for så kvæler vi ældreplejen i regler og bureaukrati. De gode ideer vokser frem fra hverdagen, hvis de ellers får lov til det. Det, vi kan høre fra de kommuner, der har været i gang, er, at hvis en medarbejder før tænkte, at noget ikke kunne lade sig gøre på grund af regler, så er det nu vendt om,” siger hun.

I aftalen nævnes det ikke, præcis hvor mange og hvilke kommuner der nu kan se frem til at blive sat fri, men det er ifølge Astrid Krag markant flere end de nuværende tre.

”I dag er vores ældrepleje reguleret i konkret paragraflovgivning. En paragraf for genoptræning, for rehabilitering og for personlig pleje. Det her giver mulighed for at finde nogle løsninger, der giver bedre mening, og som har højere kvalitet,” siger Astrid Krag.

Aftalen er et led i en større plan fra regeringens side om at frisætte landets kommuner fra unødvendigt bureaukrati og regler. Det var et af de store punkter i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale 1. januar.

”Lad medarbejderne bruge deres gode hoveder og varme hjerter. Lad os pårørende være mere sammen med vores gamle. Lad de ældre få den kærlighed og pleje, som livets efterår kræver,” lød det dengang.

Mere fra PolicyWatch

Regeringen forbyder rutineflaring fra næste sommer

Det bliver ulovligt at brænde overskudsgas af i Nordsøen, medmindre det er strengt nødvendigt af hensyn til medarbejdernes sikkerhed. Det har regeringen netop besluttet på baggrund af en række afsløringer fra EnergiWatch.

Vestager forventer techlov træder i kraft inden for et år

Europa-Parlamentet arbejder på højtryk for at få stemt de to kommende techlovpakker igennem inden sommer, så de sidste skridt kan tages i efteråret. Allerede næste forår forventes store dele af de to lovpakker at træde i kraft, melder EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager og EU-parlamentariker Christel Schaldemose.

Formand for minkavlere: Horribel læsning om et totalt kollaps

Formand for Danske Minkavlere Tage Pedersen er chokeret over den læsning, han indtil videre har nået i Minkkommissionens beretning. Han opfordrer Folketinget ”til at sikre, at ingen andre danskere skal udsættes for den behandling, vi er blevet udsat for”.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier