PolicyWatch

Enhedslisten freder Mette Frederiksen i Minksagen

De Radikale og SF vil afvente med at give endeligt svar, om der fortsat er tillid til statsministeren.

Folketingets Granskningsudvalg til pressemøde, hvor Minkkommissionens beretning afleveres på Christiansborg torsdag den 30. juni 2022.

Enhedslisten vil ikke udtrykke mistillid til regeringen i forbindelse med Minksagen. Partiet mener heller ikke, at der er behov for rigsretssag.

Det siger sundhedsordfører Peder Hvelplund (EL) på et pressemøde torsdag efter et møde om beretningerne fra Minkkommisionen i Granskningsudvalget.

Han siger, at det var vigtigt for Enhedslisten at få klarlagt, hvorvidt statsminister Mette Frederiksen (S) handlede forsætlig, da hun på et pressemøde beordrede alle mink aflivet. Det mener han, at kommissionen klart konkluderer, at der ikke var tale om forsæt.

”Derfor er det også en rimelig klar konklusion fra vores side. Der er ikke grund til at drage en umiddelbar konsekvens over for statsministeren, og der er ikke grundlag for at rejse en rigsretssag,” siger Peder Hvelplund på pressemødet.

På samme pressemøde er De Radikale og SF mere afventende med at drage til en konklusion.

”Det er en meget alvorlig sag. Der er mennesker, der har mistet deres livsværk,” siger De Radikales Andreas Steenberg.

”Jeg vil ikke drage nogle konklusioner i dag. Jeg synes, at man skylder de mennesker, det handler om, at man sætter sig ned og graver sig ned i, hvad det her handler om. Så vil vi komme med vores konklusioner sidenhen,” tilføjer han.

Nogenlunde samme vurdering kommer fra SF.

”Det er en sag, vi i SF ser med stor alvor på. Derfor håber jeg på respekt for, at jeg ikke har så forfærdelig meget at sige nu,” siger SF’s Karina Lorentzen.

Hun tilføjer dog, at SF bider mærke i, at statsministeren ikke vidste, at der manglede lovhjemmel til aflivningen af mink.

Statsministeriet indkalder til mink-pressemøde fredag

Statsministeriet indkalder til pressemøde fredag om sagen om mink, hvilket er dagen efter offentliggørelsen af en beretning om sagen fra Minkkommissionen. Det finder sted klokken ti fredag.

Det ventes, at statsminister Mette Frederiksen (S) stiller op. Hun får selv hård kritik, men det vurderes, at hun ikke vidste, at der ikke var lovgrundlag for at kræve alle mink aflivet.

OVERBLIK: Det ved vi om Minkkommissionens beretning

Medie: Rigspolitichef burde have reageret straks i Minksag

Medier om Minksagen: Statsminister vildledte groft og Statsministeriet handlede kritisabelt

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier