PolicyWatch

Antikorruptions-ngo: Departementschef bør blive hjemsendt

Statsministeriets- og dermed regeringens øverste departementschef er chef for dem, der afgør hendes fremtid.

Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen har sammen med ni andre topembedsfolk fået gedigen kritik af Minkkommissionen. | Foto: Jens Dresling

Det er kritisabelt, at Statsministeriets departementschef ikke er blevet hjemsendt, mens hendes sag afgøres i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Det mener Jesper Olsen, som er formand for Transparency International Danmark. Han er også ekstern lektor i offentlig ret på Københavns Universitet.

”Det er fuldstændig uhørt, at hun (Barbara Bertelsen, red.) ikke er blevet suspenderet,” siger han.

”Statsministeriets departementschef er den øverste embedsmand og rådgiver i regeringen. Dermed er hun også den øverste embedsmand over de embedsmænd i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som nu skal rådgive regeringen om, hvorvidt der skal søges at gøre et ansvar gældende over for hende,” siger han.

Statsministeriets departementschef har sammen med ni andre topembedsfolk fået gedigen kritik af Minkkommissionen.

I konklusionerne, som udkom torsdag, lød det, at der er grundlag for at rejse tjenesteretssager mod hende og ni andre. Herunder også Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth.

Fredag sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at alle kritiserede embedsfolk foreløbigt arbejder videre. Man vil afvente rådgivning fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Men det kan tage noget tid, fordi styrelsen først skal gennemgå kommissionens 1649 siders lange rapport.

I mellemtiden bimler alle advarselslys på inhabilitet, mener Jesper Olsen.

”Man har personen gående rundt, som stadig er instruerende og styrende på alle mulige punkter, mens hendes egen sag kører,” siger han.

Fredag eftermiddag har minkkommissionens kritik endnu ikke fået politiske konsekvenser. Det bliver op til De Radikale, om der skal løftes en uvildig Advokatvurdering af det juridiske ansvar i sagen.

Sker det ikke, illustrer hele forløbet, hvor stærk Socialdemokratiet har formået at holde regeringsmagten, mener Transparency International-formanden.

Og hvor tungt støttepartierne afvejer hensynet til indflydelse over for demokratiske værdier

”Denne her sag tryktester magtdelingen mellem Folketinget og Regeringen. Lige nu fører sidstnævnte,” siger han.

Regeringen vil gennemgå kritik af embedsmænd

Minksagen: SF vil ikke have nogen advokatundersøgelse

Statsminister frikender sig selv: Afviser advokatundersøgelse

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier