Statsminister Mette Frederiksen (S) er senere på måneden vært for et internationalt topmøde om havvind i Østersøen.

Det sker på Bornholm tirsdag den 30. august, hvor regeringsledere eller andre politiske repræsentanter fra Tyskland, Polen, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen og EU-Kommissionen deltager.

Fokus bliver på energisikkerhed i lyset af krigen i Ukraine og klimakrisen, oplyser klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

Østersøen har nemlig ifølge ministeren et uudnyttet potentiale for vedvarende energi.

”Det handler om at accelerere samarbejdet med de lande, der fra EU grænser op til Østersøen. Det er et formål, der i sagens natur er godt, fordi det altid er godt at samarbejde om energi,” siger han.

Konkret handler det ifølge Dan Jørgensen om at skabe rammerne for at udbygge vedvarende energi - specielt havvind.

Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet snurrer samlet 2,8 gigawatt (GW) havvind i Østersø-regionen.

Imens er der potentiale for at udnytte op mod 93 gigawatt frem mod 2050, vurderer EU-Kommissionen. Det kan dæmme op for afhængigheden af Rusland og russisk gas.

”Når man for eksempel i de baltiske lande ikke har tradition for at bruge havvind, er der et enormt potentiale for, at det kan være med til at gøre dem uafhængige,” siger Dan Jørgensen.

Danmark som største aktør

Han siger, at Danmark lige nu er den klart største aktør i Østersøen.

”Men også vi regner jo med at blive større. Skal vi være større, er det klart, så skal vi selvfølgelig arbejde sammen med nogen. For vi skal jo - hvis vi laver de helt store projekter - have afsætning til den meget store mængde af grøn strøm, der så kommer.”

Hvad det konkret er, landene bliver enige om, ved klimaministeren ikke endnu. Han er heller ikke klar til at sige, hvad regeringen ønsker, at Danmark skal kunne bidrage med i en eventuel aftale.

Da Mette Frederiksen i maj var vært for et havvind-topmøde i Esbjerg, indgik regeringen en aftale med Tyskland, Holland og Belgien om at tidoble kapaciteten af havvind til mindst 150 gigawatt frem mod 2050.

Samme potentiale kan ikke findes i Østersøen.

”Nordsøen har vi jo historisk set været bedre til at udbygge end Østersøen. Og der er også større potentiale i Nordsøen, end der er i Østersøen,” siger Dan Jørgensen, som dog samtidig kalder 93 gigawatt for ”betragteligt”.

”Man skal huske, at i dag er en gigawatt nok til at levere strøm til over en million - måske helt op til halvanden million - husstande.”

DI: Stort potentiale i Østersøen

Dansk Industri håber, at der på mødet vil blive givet håndslag på at finde løsninger på energiforsyningskrisen og enighed om, at halvere leveringstiden på havvindmøller.

”Potentialet i Østersøen er stort, og derfor er det vigtigt, at statsministeren tager dette gode initiativ og samler EU-ledere og virksomheder i regionen for at sætte nye projekter i søen. Det er stærkt, at Danmark bliver omdrejningspunktet for den grønne udvikling i Nordeuropa. Sammen kan vi skabe et af de største vindeventyr i Europa. Men der er brug for investeringer og øget tempo,” siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri, i en pressemeddelelse.

EU-Kommissionen vurderer ifølge DI, at Østersøen kan forsyne over 100 millioner husstande med grøn strøm, hvis EU-landene sætter spaden i jorden og får hejst havvindmøller. Men hvis det skal ske, skal der sættes betydeligt skub i processen, og derfor mener DI, at leveringstiden skal halveres.

”I dag tager det omkring ni år at få en havvindmølle i jorden. Det er vi helt overbeviste om kan gøres på den halve tid. Det kræver, at man fjerner regulære benspænd og skære i den bureaukratiske proces. Der er behov for, at EU-lederne tager ansvar, og øger hastigheden både på udbygning og investeringer i havvind. Ellers bliver der endnu længere til klimamålstregen i 2030,” siger Lars Sandahl Sørensen.