Fredag fortsætter forhandlingerne mellem regeringen og Folketingets partier om en ordning, hvor private husholdninger og virksomheder skal kunne indefryse dele af deres energiregning og afdrage den senere.

Forslaget fra regeringen kommer som følge af de galopperende energipriser, efter at Rusland i februar invaderede Ukraine og siden har forsøgt at presse de vestlige lande ved blandt andet at lukke for gasforsyninger.

For at hjælpe små og mellemstore virksomheder ønsker Enhedslisten, at der skal være et huslejeloft på erhvervslejemål i stil med det loft for private lejeboliger, som et flertal i Folketinget enedes om i august.

Her blev der lagt et loft, der betyder, at lejen i private lejeboliger højst må stige med fire procent årligt over de næste to år.

”Lige nu skaber de stigende priser store bekymringer i folks hjem og hos små erhvervsdrivende. Det må være en hovedopgave for folketingsflertallet at sikre, at vi kommer trygt gennem vinteren. Desværre ser vi, at spekulanter bruger den situation, vi står i, til at hæve erhvervsleje for små selvstændige til trods for, at det også er dem, der hænger på de højere energiregninger. Det er helt skævt. Flere af de små erhvervsdrivende kæmper i forvejen med at komme op at stå oven på corona-krisen, så hvis vi ikke reagerer, ser vi ind i, at flere får en fyreseddel, og at alt for mange må dreje nøglen om,” siger finansordfører Victoria Velasquez (EL).

Enhedslisten vil finde pengene til huslejeloftet for erhvervsleje ved at beskatte de virksomheder, der ”har udnyttet krisen til at skabe superprofitter”.

Flere andre tiltag

Regeringens forslag om en indefrysningsordning handler om, at det skal være muligt for husholdninger frivilligt at vælge at betale en del af deres energiregning senere.

Man skal betale sin regning op til et loft, som er sat efter priserne i efteråret 2021. Loftet for el, gas og fjernvarme skal gælde i 12 måneder. Regeringen har foreslået en afdragsperiode på op til fem år, og at der skal betales en rente i omegnen af to procent for den indefrosne gæld.

Folketinget har allerede vedtaget at nedsætte elafgiften med fire øre per kilowatt-time, så den resten af året vil være på 72,3 øre. Efter nytår sænkes afgiften yderligere til 68,8 øre.

En almindelig husholdning med et forbrug på 4000-kilowatt-timer kan ifølge lovforslaget spare 50 kroner i år og 215 kroner næste år.

Blandt andet Venstre og De Konservative ønsker at nedsætte elafgiften til EU’s minimumssats på 0,8 øre per kilowatt-time.

I samråd om pristjek: Erhvervsminister vil ”kigge på” hjælp til pressede købmænd

Minister opfordrer skeptiske energiselskaber til at arbejde hurtigere

Brancheorganisationer kritiserer regeringens forslag: ”Svarer til at tisse i bukserne”

Regeringen vil indføre afbetalingsordning for energi