Elafgiften bliver banket i bund, det skal være muligt at indefryse dele af energiregningen, og så skal der være en økonomisk håndsrækning til børnefamilier. Det er resultatet af en politisk aftale om såkaldt vinterhjælp, som et bredt flertal i Folketinget har præsenteret i Finansministeriet.

”Danskerne er hårdt ramt af inflationen. Det mærkes allerede nu. Vi kan se ind i en vinter, hvor det vil være endnu mere markant. Det er vigtigt, at vi ikke puster til inflationen, men at vi, samtidig med at vi hjælper danskerne, holder Danmark på ret kurs. Og det gør vi med den her aftale,” sagde finansminister Nicolai Wammen han ved præsentation.

Med i aftalen er regeringen, Venstre, SF, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne.

Aftalen er kommet i stand, efter at den stigende inflation blandt andet som følge af Ruslands invasion af Ukraine i februar har sendt energipriserne voldsomt i vejret.

Et af hovedelementerne i aftalen er, at elafgiften midlertidigt bliver barberet kraftigt ned i første halvår af 2023. Konkret falder afgiften fra 69,7 øre per kilowatt-time til 0,8 øre per kilowatt-time. Det svarer til EU’s minimumssats. Sænkelsen af elafgiften kommer til at koste statskassen 3,5 milliarder kroner.

Herudover bliver den såkaldte indefrysningsordning indført for husholdninger og virksomheder. De får mulighed for at indefryse en del af deres energiregning og betale den tilbage på et senere tidspunkt.

Aftalen indebærer også hjælp til børnefamilier, som er blevet ramt af de stigende priser. Børne- og ungeydelsen, også kaldet børnechecken, bliver forhøjet med 660 kroner per barn. Pengene bliver udbetalt i januar næste år. Det vil koste statskassen 600 millioner kroner næste år.

Ifølge Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har partierne bag aftalen forsøgt at undgå bureaukratisk bøvl ved at ændre ved eksisterende ordninger i stedet for at lave nye.

”Vi kender børnechecken. Vi kender elafgifterne. Vi kender tarifferne,” siger han.

Der er i alt initiativer for omkring fem milliarder kroner i aftalen om vinterhjælp i år og næste år. Finansieringen kommer blandt andet fra statens generelle reserver samt fra indtægter til blandt andet pensionsordninger, som bliver fremrykket fra 2024 til næste år. Derudover bliver en række bevillinger til anlægsarbejder på transportområdet, der var planlagt til næste år, udskudt.

DI: Behov for langsigtede løsninger

Mens det vækker glæde i Dansk Industri, at man med den netop offentliggjorte energipakke giver en håndsrækning til de danske virksomheder, mener man også, at det er nødvendigt med nogle mere langsigtede løsninger.

I en pressemeddelelse udtaler DIs politiske direktør, Emil Fannikke Kiær: ”Vi befinder os i den værste energikrise i nyere tid, og den har meget store konsekvenser for vores samfund. Nu er der etableret en god statslig garantiordning, der letter udgifterne på den korte bane. Men vi løser ikke energikrisen alene med denne pakke, og der er i den grad behov for yderligere tiltag for virksomhederne.”

I brancheorganisation Horesta, der dækker hotel-, restaurant- og turisterhvervet, kalder man hjælpen en livline, men efterlyser mere hjælp på længere sigt.

”Aftalen om at virksomheder kan skubbe en del af energiregningen ud i fremtiden, kan redde de hårdest ramte fra en konkurs over de kommende måneder. Men det er en meget kortsigtet løsning. Mange af disse virksomheder har i forvejen opbygget gæld fra to år med corona-restriktioner, og nu skal de så ud at gældsætte sig yderligere. Samtidig er en rente på over 4 pct. meget for virksomheder, der i forvejen er pressede”, siger Horestas politiske direktør Kristian Nørgaard i en meddelelse.

I Horesta ønsker man, at der bliver set på skatter og afgifter for at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne.

Minister om stigende elregninger: ”Det er enormt alvorligt”

Regeringen vil indføre afbetalingsordning for energi