Selvom statsmininister Mette Frederiksen (S) ser ud til at fortsætte som dansk regeringschef efter tirsdagens folketingsvalg, er der ikke længere politisk flertal bag aftalen om at indføre såkaldt lagerbeskatning af ejendomsselskaber.

Det hidtidige flertal – Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti – har efter valget fået nedbragt deres mandattal fra 91 til 79, og selvom et parti som Alternativet måtte tilslutte sig aftalen, løfter det kun mandaterne bag til 85. Kun såfremt De Radikale, der har talt imod skatten, vælger at skifte holdning, kan der skabes et flertal på 92 mandater.

Lagerskatten har været det helt store fokuspunkt for branchen, eftersom den afgående S-regering ville hente 850 mio. kr. årligt ved at beskatte fiktive ejendomsgevinster. Pengene indgår i finansieringen af aftalen om tidlig tilbagetrækning, der i folkemunde er kendt som Arne-pensionen, men et lovforslag om lagerbeskatning nåede ikke at blive fremsat inden valget og skal i givet fald fremsættes i det nye folketing.

Frederik Barfoed, koncerndirektør i det fynske ejendomsselskab Barfoed Group og medlem af Ejendomdanmarks hovedbestyrelse, lægger ikke skjul på sin glæde over udsigten til, at den kontroversielle skat kan blive droppet. Ifølge ham er det ”en glædelig nyhed for branchen og for det omkringliggende samfund.”

”Lagerskatten er efter min opfattelse den værste ingrediens i the perfect storm, som findes i øjeblikket med stigende renter, stigende energipriser osv. Der ville lagerskatten have så store samfundsmæssige konsekvenser, at det ville sætte rigtig mange ting i stå,” siger Frederik Barfoed til EjendomsWatch.

”Vi har i branchen været for dårlige til at kommunikere, at vi selvfølgelig gerne vil betale skat, når aktiverne er realiseret, men de her tiltag om at dræne koncerner for likviditet af ikke-realiserede fortjenester er gift for branchen.”

Venstre vil give skattelettelser i ny økonomisk 2030-plan

Model for lagerskat er overfinansieret – Dansk Folkeparti kræver justering