PolicyWatch

Vestager på trapperne med ny sag mod Google

Annonceværktøj fra Google er i centrum for en ny sag, som EU's danske konkurrencekommissær barsler med.

Ritzau Scanpix/AFP/Francisco Leong
EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager. Foto: Ritzau Scanpix/AFP/Francisco Leong

EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, er ved at lægge an til en ny sag mod Google – denne gang med selskabets annonceværktøj Adsense i centrum. Det skriver Politiken.

Kommissæren varslede senest undersøgelsen af Adsens i juli, da EU-Kommissionen langede en bøde på 32 mia. kr. ud til Google. Dengang var stridens kerne Googles styresystem til smartphones, Android. Hun tør ikke sætte tidshorisont på den nye sag.

"Men jeg er nødt til at være forsigtig med at love en dato. Netop som vi tror, vi er klar, kan der ske noget nyt," siger Margrethe Vestager til Politiken.

Samtidig er kommissæren i færd med at undersøge, om Google og moderselskabet Alphabet har rettet sig efter sommerens afgørelse.

Bøden på 32 mia. kr. i juli var rekordstor. Også i foråret 2017 var EU-Kommissionen på banen med en bøde til Google. Ved den lejlighed var det Google Shopping, der var genstand for sagen, og bøden lød på lige under 18 mia. kr.

Denne artikel er leveret af PolicyWatchs søstermedie MediaWatch.

Forsiden lige nu

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier