PolicyWatch

Løkke: Ingen dansk brexit-afstemning med Venstre i regering

Den danske statsminister slår fast, at Dansk Folkepartis idé om en dansk afstemning om at forlade EU ikke bliver en realitet, så længe Venstre sidder i regering.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) | Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der kommer ikke til at være en dansk udgave af brexit, så længe Venstre sidder i regeringen.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til Berlingske.

Avisen har talt med Løkke i forbindelse med, at han onsdag i Europa-Parlamentet skal komme med sit bud på en europæisk fremtidsvision. Det er noget, alle EU-medlemslandenes stats- og regeringschefer har i kalenderen frem mod næste års EP-valg, og Løkke er den 13. i rækken af talere.

Hovedbudskabet i talen er, at EU skal lytte mere til befolkningerne, men i interviewet med Berlingske kommer statsministeren også ind på mulighederne for en danske folkeafstemning om EU-medlemskabet, som DF flere gange har luftet. Og det bliver ikke med Løkke som deltager, siger han.

"Det hænger sammen med – uden at det på nogen måde må lyde arrogant – at man jo skal spørge en befolkning, hvis man ønsker at ændre noget. Det giver ikke nogen mening, at en regering sætter sig selv i spidsen for at spørge danskerne, om vi ikke skulle melde os ud, hvis en regering ikke selv kan anbefale det og har det som ambition. Det er jo helt på hovedet. Venstre kan ikke deltage i en regering, der har den ambition, at Danmark skulle forlade EU," Lars Løkke til Berlingske.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier