Når det kommer til sanktionering af banker og finansielle institutioner, der roder sig ud i fusk, manipulation eller hvidvask, er USA skrappere end Europa.

Det amerikanske justitsministerium har uddelt milliardbøder til en stribe af verdens største banker. Til sammenligning har Europa haltet bagefter.

Men det skal stoppe, hvis man spørger medlem af Europa Parlamentet og del af dets arbejdsgruppe omkring kommende regulering af hvidvask og finansiel kriminalitet Jeppe Kofod (S).

"EU bliver nødt til at få USA's strafniveauer. Det bliver vi nødt til, hvis vi skal forhindre alvorlig finansiel kriminalitet, hvidvask og terrorfinansiering. Det er afgørende, at EU og EU-landene får et helt nyt paradigme, når det kommer til regulering," siger Jeppe Kofod på et pressemøde i København.

"Danske Bank-sagen viser, hvor ineffektiv systemet er, og hvor nemt det er for forbrydere at bruge Europa som destination for sorte penge."

Når det kommer til andre områder end den finansielle sektor, er EU ikke bleg for hård regulering. Eksempelvis har EU slået hårdt ned på konkurrenceforvridende adfærd og skatteunddragelse.

Ifølge Jeppe Kofod har der været for stor tillid til, at den finansielle sektor selv stod kontrollen. Og så har der manglet fokus.

"Jeg mener, at man politisk har haft en slagside i forhold til, at man har ladet den fri bevægelighed og det indre marked har haft forrang over at stoppe denne her type kriminalitet."

"Men skal vi have et indre marked, hvor kapital og serviceydelser kan flyde over grænserne, så skal der også være regler, der sikrer, at lande ikke agerer skattely eller er nemme ofre for forbrydere. Ellers hænger det ikke sammen," siger Jeppe Kofod.

Arbejdsgruppen, der var i Danmark for at blive klogere på Danske Banks massive hvidvasksag, vil senere komme med en række forslag til, hvordan EU i højere grad kan slå ned på hvidvask og finansiel kriminalitet.