Ti interviews – ét altoverskyggende tema: Den erhvervspolitiske EU-dagsorden er grøn

PolicyWatch har interviewet samtlige ti spidskandidater forud for valget til EU-Parlamentet om en uge. Klima er den altoverskyggende dagsorden, men partierne tager til Bruxelles med mange andre politiske idéer, der kan få betydning for danske virksomheder. Få hele overblikket her.

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

BRUXELLES

"Det har været helt vildt."

Sådan opsummerer Anders Stouge, der er viceadm. direktør for Dansk Energi, den interesse der har været for klima- og energiproblematikkerne under valgkampen til Europa-Parlamentet.

Halvdelen af spidskandidaterne er gået til valg med klimaet som mærkesag, og danskerne har også taget dagsordenen til sig.

En rundspørge, Wilke har lavet for PolicyWatch blandt 1.058 danskere, viste, at klimaspørgsmålet er afgørende for, hvor 50,4 pct. af de adspurgte ville sætte deres kryds.

Energivirksomhedernes interesseorganisation er glad for opmærksomheden, men Anders Stouge understreger også, at der venter en stor opgave for de kandidater, der ender med at blive valgt ind i Europa-Parlamentet.

"Det er fedt, at der er samhørighed omkring problemstillingen blandt de danske kandidater. Det næste spørgsmål er så, hvad vi gør ved det," forklarer han.

Ønskeliste til parlamentarikerne

Den 23. maj offentliggør Dansk Energi en ønskeliste til parlamentarikerne med "10+1" punkter, fortæller Anders Stouge. Han løfter dog allerede sløret for tre af dem over for PolicyWatch.

De første to punkter handler om, at de nye parlamentarikere skal være med til at presse en anden EU-institution, nemlig EU's ministerråd til at tænke mere grønt.

Står det til Dansk Energi, skal EU's mål for reduceringen af CO2-udslip i 2030 hæves til mindst 55 pct. fra de nuværende 40 pct. Desuden ønsker organisationen sig, at EU vedtager et mål om at blive CO2-neutral i 2050.

I begge tilfælde har EU's ministerråd ikke kunne blive enige, og det skal parlamentarikerne skubbe på for, mener man.

"Et tredje punkt er, at kommissionen skriver i sin vision for 2050, at det enkeltstående største bidrag til, at vi kan blive klimaneutrale i 2050 er en markant elektrificering af vores samfund. Parlamentarikerne skal være med til at sikre, at vi reelt set får en strategi og en implementeringsplan for det på tværs af EU," forklarer Anders Stouge.

Omtrent halvdelen af spidskandidaterne har klimaet som mærkesag i denne valgkamp, men deres bud på, hvad man skal gøre for at afværge de globale temperaturstigninger er vidt forskellige.

PolicyWatch giver dig her et overblik over, hvad spidskandidaterne gerne vil opnå erhvervspolitisk med en plads i parlamentet.

Morten Løkkegaard, Venstre:

Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

Morten Løkkegaard, 54, håber på at få sin anden periode i Europa-Parlamentet. Han går først og fremmest til valg på, at EU skal sikre handelsaftaler med tredjelande.

"Det er i virkeligheden den vigtigste motor for vækst. Det er sindssygt vigtigt, og vi er det eneste parti, der for alvor banker til det her i valgkampen," har han sagt til PolicyWatch.

Han mener dog også, at klimaspørgsmålet er vigtigt i den kontekst.

"Hele tanken om frihandelsaftaler skal bindes op på overholdelse af Paris-aftalens krav. Det er med andre ord slut med at lave frihandelsaftaler, der ikke honorerer klima og miljø," mener han.

Læs hele interviewet med Morten Løkkegaard her.

Jeppe Kofod, Socialdemokratiet:

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiets spidskandidat, Jeppe Kofod, 45, håber at få fem år mere i Europa-Parlamentet, efter han for første gang kom til Bruxelles i 2014.

Jeppe Kofod har også taget klimadagsordenen til sig, og han vil arbejde for, at EU bruger flere penge på udvikling af grønne teknologier. Pengene skal komme fra landbrugsstøtten, mener han.

"Det går alt for langsomt. Der er masser af nye opgaver, der er vigtige, og det kan kun finansieres ved at lave om på prioriteringerne. Jeg synes ikke, vi kan bede europæerne om at betale flere penge til EU, fordi vi ikke kan blive enige om at udfase landbrugsstøtten, så hver gang jeg kan komme til det, kæmper jeg, og jeg stemmer for en hver reduktion i landbrugsstøtten," har Jeppe Kofod sagt til PolicyWatch.

Han vil også arbejde for at skabe et bedre indre marked for energi, så der bliver større muligheder for, at Danmark eksempelvis kan sende strøm ind på det tyske marked.

Endelig har han også problemstillinger som social dumping i kikkerten. Han mener, at den danske model skal sikres i diskussionen om fremtidens arbejdsmarkedsmodel i EU.

"Ultimativt kunne vi gøre det ved at få ført en social protokol ind i traktaten, som slog fast, at der skal være respekt om de nationale arbejdsmarkedsmodeller – altså den danske model i Danmark – og man dermed ikke, uanset hvad man vedtog i EU, kunne lave eksempelvis lovbestemt mindsteløn," sagde Jeppe Kofod.

Læs hele interviewet med Jeppe Kofod her.

Peter Kofod, Dansk Folkeparti:

Foto: Ritzau Scanpix/Maria Albrechtsen Mortensen
Foto: Ritzau Scanpix/Maria Albrechtsen Mortensen

Foto: Ritzau Scanpix/Maria Albrechtsen Mortensen

Peter Kofod, 29, er i øjeblikket retsordfører for Dansk Folkeparti, men han håber på at bruge de næste fem år på at repræsentere partiet i Europa-Parlamentet.

Hans altoverskyggende tema er at få større indflydelse til de EU-skeptiske højrefløjspartier, der indtil nu har været fragmenteret i flere forskellige grupper, efter valget.

"Hvis man kan samle en stor koalition, og den får lidt medvind af vælgerne, så vil man i højere grad kunne komme til at præge dagsordenen i parlamentet. Hvis man så samtidig efter valget er i en situation, hvor der er nogle EU-kritiske regeringer, som skal udpege kommissærer, som jo også gør sig gældende i ministerrådet, så vil man måske få en situation, hvor det bliver en mere jævnbyrdig kamp mellem jubeleuropæerne og os andre. Det er interessant," sagde han i et interview med PolicyWatch.

Peter Kofod er ikke en af de spidskandidater, der har klimaet som vigtig mærkesag i valgkampen. Til gengæld har han interesse for, hvordan man i EU håndterer de store techvirksomheder.

"Lige præcis på det her område har vi en udfordring, ikke bare i Danmark, men i Europa, fordi techgiganterne fylder utroligt meget. Det er meget, meget store pengetanke, de slæber rundt med, og de er meget indgribende i forhold til, hvor stor indflydelse de her sociale medier og netværk har i forhold til demokrati og i forhold til at sprede data og information om borgerne," sagde han.

Læs hele interviewet med Peter Kofod her.

Morten Helveg Petersen, Radikale Venstre:

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Klima og energi står allerhøjst på dagsordenen hos Morten Helveg Petersen, 54, der håber på sin anden periode i Europa-Parlamentet for det Radikale Venstre.

Han mener, at et øget fokus på klimaet vil komme danske virksomheder til gode.

"Vi har en fantastisk stærk cleantech-sektor (virksomheder der beskæftiger sig med grøn teknologi) i Danmark, og jeg mener, det er i soleklar dansk strategisk interesse at have en målsætning, der er så ambitiøs som overhovedet muligt, simpelthen fordi, vi har virksomheder i verdensklasse indenfor energieffektivitet," sagde han til PolicyWatch og pegede på Danfoss, Grundfos, Velux og Rockwool som eksempler.

Morten Helveg Petersen har i den netop afsluttede periode i parlamentet været ordfører og skyggeordfører på flere energirelaterede lovforslag. Det arbejde håber han at fortsætte.

"Jeg synes, klimakampen er det vigtigste, og det at kunne være med til at arbejde med danske virksomheders muligheder inden for det grønne område, det har været så utrolig spændende. Jeg har fingrene i alt lovgivning og direktiver, i forhold til klimaforandringer, og det vil jeg gerne have lov til at fortsætte med, hvis jeg bliver genvalgt," siger han.

Læs hele interviewet med Morten Helveg Petersen her.

Pernille Weiss, Det Konservative Folkeparti:

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Det Konservative Folkepartis spidskandidat, Pernille Weiss, 51, håber at afløse Bendt Bendtsen som partiets spidskandidat i Europa-Parlamentet.

Hun mener, at klima, migration og virksomheders rammevilkår er tre sider af samme sag, så derfor skal de løses i sammenhæng med hinanden.

"Man kan ikke tale om de tre uden at sætte dem i spil i forhold til hinanden," siger Pernille Weiss og uddyber:

"Det er en udfordring at få skabt en vækst, der ikke ødelægger kloden, men som samtidig kan tilfredsstille de behov, det moderne menneske har."

Hun vil blandt andet arbejde for, at landbruget får bedre mulighed for at lave en grøn omstilling.

"EU støtter EU's landbrug, og det samme sker på andre kontinenter. Det fastlåser meget af den innovation, der burde være på området. Det bliver vi nødt til at få løsnet op for. Landbrugets muligheder for at passe godt på kloden er simpelthen for dårligere. Der håber jeg, at man rækker mere ud til et samarbejde om at passe bedre på klodens ressourcer, i stedet for at holde fast i de her gammeldags og konservative konkurrencevilkår, der hersker på område," siger hun.

Pernille Weiss fremhæver også, at hun ønsker en handelsaftale med Den Afrikanske Union. Sådan en aftale kan være en nøgle til at antallet af migranter, der kommer til Europa, mener hun.

Læs hele interviewet med Pernille Weiss her.

Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU:

Foto: Celina Dahl / Ritzau Scanpix

Folkebevægelsen mod EU stiller igen med Rina Ronja Kari, 34, som spidskandidat. Hun har allerede en periode bag sig i Europa-Parlamentet og håber at tage en mere på baggrund af en valgkamp, hvor folkebevægelsen vil "tage magten tilbage".

"Det kan vi gøre meget konkret, når der kommer et lovforslag fra kommissionen. Der går vi ind og skriver ændringsforslag om, at medlemslandene for eksempel selv skal have lov til at bestemme, eller at fagforeningerne skal have lov til at lave de konflikter, de gerne vil," fortalte hun i et interview med PolicyWatch.

Rina Ronja Kari mener blandt andet, at klimaproblemerne skal have lov til at fylde noget i forhandlingerne af nye handelsaftaler.

"Jeg kunne godt tænke mig, at en forudsætning for at lave handelsftaler er, at alle parter skal leve op til Paris-aftalen, at alle parter skal overholde menneskerettighederne, at alle parter skal overholde ILO-konventionen, der handler om arbejdstageres rettigheder, og at alle parter skal beskytte miljøet og klimaet," forklarer hun.

Læs hele interviewet med Rina Ronja Kari her.

Rasmus Nordqvist, Alternativet:

Foto: Rasmus Nordqvist, politisk ordfører, Alternativet.
Foto: Rasmus Nordqvist, politisk ordfører, Alternativet.

Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Alternativet håber at få sin første repræsentant i Europa-Parlamentet i den kommende periode. Valget er faldet på Rasmus Nordqvist, 43, som vil være en del af det tværnationale samarbejde European Spring.

De vil blandt andet rejse 500 mia. euro (3734 mia. kr.) om året til at finansiere den grønne omstilling.

"Der er masser af penge i Europa. Tænk nu, hvis vi tilbyder gode grønne obligationer, så vi sammen kan investere i det her. Det er europæerne selv, der skal gøre det," sagde han i et interview med PolicyWatch.

Pengene skal bruges til at skabe mere økonomisk aktivitet i Europa ved hjælp af projekter, som skal skabe et mere grønt EU. European Spring mener nemlig, at EU i dag er præget af økonomisk krise.

"Derfor skal vi investere i infrastruktur sammen, vi skal investere i omstilling af energi og industri, og samtidig skal vi have for øje, at vi bliver nødt til at formå at skabe de arbejdspladser, vi har brug for i Europa," siger han.

Læs hele interviewet med Rasmus Nordqvist her.

Mette Bock, Liberal Alliance:

Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Lekfeldt
Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Lekfeldt

Foto: Ritzau Scanpix/Thomas Lekfeldt

Kulturminister Mette Bock, 61, bejler til at blive Liberal Alliances repræsentant i Europa-Parlamentet. Hun går blandt andet til valg på, at EU skal indgå flere, nye handelsaftaler.

"Frihandlen i vores indre marked i Europa har sikret både fredelig sameksistens og økonomisk vækst, som har gjort, at vores lande er meget rige, når vi sammenligner med resten af verden," sagde hun til PolicyWatch og fortsatte:

"Det indre marked har været helt afgørende, men det har endnu større rækkevidde. For når vi laver frihandelsaftaler, som den fantastiske aftale, EU lige har lavet med Japan, er vi med til at skabe fred og frihed i verden."

Hun vil blandt andet gerne lave handelsaftaler med Kina, Indien og Den Afrikanske Union.

På klimaområdet mener Mette Bock, at EU skal tage fat i det, hun kalder lavthængende frugter: Dels skal man isolere eksisterende bygninger, dels skal man poste flere penge i grøn forskning, og dels skal man give bedre muligheder for, at vedvarende energi kan krydse grænser.

Læs hele interviewet med Mette Bock her.

Nikolaj Villumsen, Enhedslisten:

Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix

Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix

Enhedslisten stiller for første gang op til Europa-Parlamentet, og det er Nikolaj Villumsen, 36, der som spidskandidat skal forsøge at hente mandatet hjem.

Han kalder klimaet og den grønne omstilling for sin førsteprioritet, og han vil blandt andet nedbringe EU's CO2-udslip ved at skabe bedre togforbindelser i Europa.

"Man skal let kunne komme igennem Europas storbyer i tog, hvis man skal på ferie eller forretningsrejse," fortalte han om meningen med den togfond, partiet ønsker at få oprettet.

Nikolaj Villumsen ønsker også et opgør med arbejdsmarkedets frie bevægelighed, fordi han mener, det er "total unfair konkurrence", at virksomheder kan operere i Danmark med litauiske overenskomster.

"Det er med til at skævvride konkurrencen. Det vil vi have sat en stopper for, så alle konkurrerer på lige vilkår. Med respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel," siger han.

Læs hele interviewet med Nikolaj Villumsen her.

Margrethe Auken, Socialistisk Folkeparti:

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
 

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

74-årige Margrete Auken er europaparlamentsvalgets alderspræsident og har siddet i parlamentet siden 2004, hvor hun skiftede landspolitik og Folketinget ud med storpolitikken i EU.

Siden er det blevet til utallige sammenstød med erhvervslivets lobbyister, og derfor vil han have et obligatorisk lobbyregister.

"Jeg sidder i den grønne gruppe, hvor industriens lobbyister er nogle af de mest effektive til at få kløerne i politikerne. For eksempel kan jeg jo se, hvordan den sorte industri, mineindustrien, presser voldsomt på for at få EU-Kommissionen til at svække vores vanddirektiver," siger hun.

Modsvaret til erhvervslobbyen er ifølge Margrete Auken, at politikerne rotter sig sammen.

"Der er ingen lande, der kan vinde over de store industrier alene, men ved at samarbejde på tværs af EU kan vi give lobbyisterne modspil," siger hun og tilføjer:

"Der må selvfølgelig gerne være lobbyister, men der skal være transparens om det. Vi skal have et obligatorisk lobbyregister, så jeg altid ved, hvem det er, jeg taler med, hvem der betaler, og hvilke interesser vedkommende varetager."

SF har klimaet som en mærkesag og vil blandt andet have en europæisk togfond, der skal udbygge jernbanenettet.

Læs hele interviewet med Margrete Auken her.