PolicyWatch

Irsk kommissær skal i spidsen for EU's handelspolitik

Den nuværende landbrugskommissær, Phil Hogan, fra Irland er blevet nomineret til at have ansvaret for handel i den kommende kommission.

Foto: Tibor Illyes/AP/Ritzau Scanpix

BRUXELLES

Den kommende formand for EU-Kommissionen, tyske Ursula von der Leyen, har tirsdag fremlagt sit forslag til, hvilke kommissærer der skal stå i spidsen for hvilke områder.

På det vigtige handelsområde har hun nomineret irske Phil Hogan, der i dag er landbrugskommissær i Jean-Claude Junckers kommission.

Phil Hogan har været involveret i forhandlingerne om handelsaftaler de seneste fem år, fordi landbrugsområdet ofte spiller en vigtig rolle.

Handelskommissæren bliver ikke mindst vigtig, fordi han får hovedrollen, når der skal forhandles et fremtidigt forhold mellem EU og Storbritannien. Ifølge The Irish Times vil det være et tydeligt signal, at det netop er en irsk kommissær, som kommer til at være primær forhandler.

Inden Phil Hogan kan overtage kommissærposten, skal han dog godkendes af Europa-Parlamentet, der har magt til at blokere for alle nomineringer.

Relaterede

PolicyWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier