PolicyWatch

Danmark og Sverige fejrer EU-sejr: Slipper for nyt eurozonebudget

Landene i eurozonen har lavet en aftale om et særbudget, som ikke-eurolande slipper for at betale til.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Efter endnu en omgang maratonforhandlinger om et nyt særbudget i EU er EU-landene blevet enige om en tekst, der betyder, at Danmark og Sverige kan slippe for at være med og betale til det.

Magdalena Andersson, som har været Sveriges finansminister i fem år, kalder det en af de største forhandlingssejre for hende i EU.

Finansminister Nicolai Wammen (S) er også glad for resultatet.

"Jeg er på Danmarks vegne meget tilfreds med, at vi har fået en tekst, som betyder, at de lande, der ikke ønsker at være en del af dette, ikke behøver at være det."

"Og de lande, der ikke er en del af det, skal heller ikke betale til det. Det havde vi en hård forhandling om i aftes, og det er landet meget tilfredsstillende," siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Finansministeren fra Finland, som har formandskabet i EU, bekræfter, at man måtte finde et kompromis, hvad angår Danmark og Sverige.

Sverige og Danmark er de eneste blandt EU's nettobidragydere, som ikke er med i eurozonen.

Danmark har dog en særlig status som eneste land i EU's valutakursmekanisme (ERM2) og kan derfor umiddelbart tilslutte sig budgettet for eurozonen, hvis vi ønsker det.

Flere lande i Østeuropa har udtrykt ønske om at være med i budgetinstrument (Bicc) for at få del i de investeringer, der følger med.

/ritzau/

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier