Som det første land nogensinde er Storbritannien officielt trådt ud af EU. Det sker efter 47 års medlemskab.

Dermed har briterne sat punktum for 43 måneder med hårde forhandlinger, politisk lammelse og til slut en aftalt køreplan for skilsmissen.

Lørdag 1. februar indledes et nyt kapitel for både Storbritannien og EU, og forholdet går mod en fortsat uvis fremtid.

En overgangsperiode indledes. Her er briterne forpligtet til at følge EU-regler, uden at de har indflydelse på beslutninger og politiske processer i EU.

Overgangsperioden er indtil videre på 11 måneder. Den skal give ro til, at parterne kan indgå en aftale om det fremtidige forhold, så de undgår et kaotisk brexit. Blandt andet skal der forhandles en handelsaftale.

Perioden kan forlænges inden 1. juli 2020. Det har den britiske premierminister, Boris Johnson, dog flere gange afvist.

Den britiske regering har som ambition at forlade EU's indre marked og toldunion fra 1. januar 2021. 

Boris Johnson holdt fredag aften - en time før den officielle udtrædelse - en tale til briterne. 

Her lagde han vægt på, at brexit markerer en ny begyndelse for Storbritannien.

"Vi ønsker, at dette skal være begyndelsen på en ny æra for venskabeligt samarbejde mellem EU og et energisk Storbritannien," sagde Johnson.

Skilsmissen med EU har splittet Storbritannien, siden 17,4 millioner vælgere i juni 2016 stemte for at forlade EU. 16,1 million briter ville blive.

I Storbritannien har der fredag været både jubel og tårer i forbindelse med den officielle udtræden af EU.

I London har brexittilhængere fredag talt ned til den historiske udtræden, blandt andet ved at brænde et EU-flag af foran Boris Johnsons embedsbolig i Downing Street.

Blandt EU-tilhængerne i hovedstaden har mismodet fredag aften været til at føle på. 

De har blandt andet demonstreret i gaderne med skilte med ord som "Vi kommer tilbage" og "I har ødelagt min fremtidige karriere og mine drømme"

EU og Storbritannien skilles uden en plan for lægemidler

Hård brexit-bagkant skaber usikkerhed