Supertankeren EU er langsomt ved at blive grøn

Efter europaparlamentsvalget i maj rykkede klimaet allerøverst på dagsordenen i EU, hvor den nye kommission har gjort det til sit store prestigeprojekt. PolicyWatch giver et overblik over, hvad der er på vej, og hvad det betyder for de danske virksomheder.

Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix

BRUXELLES

Allerede morgenen efter europaparlamentsvalget begyndte det at stå klart for de fleste analytikere, at EU grundlæggende var forandret af valget.

EU-tilhængernes frygt for, at et stort antal EU-skeptikere fra blandt andet Dansk Folkeparti, Alternativ Für Deutschland, Lega Nord og Rassemblement National ville sætte et gedigent aftryk på det nye Europa-Parlament, viste sig at være ubegrundet.

I stedet lignede partigruppen De Grønne, som blandt andet har SF og Enhedslisten som medlemmer, den helt store vinder af valget.

"Jeg ville forvente, at den grønne bølge, som vi har haft i mange lande - ikke i alle - vil have stærk indflydelse på det program, den næste formand for EU-Kommissionen, præsenterer," sagde Martin Selmayr, der dengang var kommissionens magtfulde generalsekretær, til et arrangement hos Politico dagen efter valget.

Den spådom skulle han vise sig at få ret i.

Allerede under de høringer, Europa-Parlamentet holdt med den kommende formand for kommissionen, Ursula von der Leyen, lovede hun et hidtidig uset fokus på klima.

Hun tiltrådte som ny formand 1. december, og den 11. december dukkede hun op i et lille pressehjørne i kommissionens enorme bygning for at læse en udtalelse op for pressen om sit store svendestykke, European Green Deal.

"Den Europæiske Grønne Aftale er på den ene side vores vision for et klimaneutralt kontinent i 2050, og det er på den anden side en meget dedikeret køreplan til dette mål. Det er 50 handlinger til 2050," sagde hun og fortsatte:

"Vores mål er at forene økonomien med vores planet, at forene den måde, vi producerer, og den måde, vi forbruger, med vores planet og at få det til at virke for folk."

Inden hun tog over i Europa-Parlamentet for at præsentere planen, kaldte hun det for Europas "manden på månen"-øjeblik.

To mål for fremtiden

Overordnet set var der to store mål i aftalen. For det første vil Ursula von der Leyen have skrevet ind i EU's lovgivning, at unionen skal være CO2-neutral i 2050. Derfor vil hun fremlægge et forslag til en decideret klimalov, lidt som man arbejder på i Danmark.

For det andet vil hun kigge på EU's 2030-mål. I dag er målet at mindske CO2-udslippet med 40 pct. fra 1990 til 2030, men kommissionen undersøger i øjeblikket, hvad der skal til for at hæve det mål til "mindst 50 pct. og op mod 55 pct."

doc78cwgj4k0p15wk0m8i5.jpg
Foto: EU-Kommissionen

Kommissionens egen grafiske fremstilling af aftalen

Kommissionen varslede samtidig en stribe konkrete lovforslag, som har til formål at hjælpe EU til den store omstilling, der er i vente over de kommende 30 år. Allerede i foråret 2020 begynder de første lovforslag at blive spyttet ud af kommissionens store lovgivningsmaskine.

Herfter skal de så behandles i EU's ministerråd, som er der medlemslandenes ministre mødes, og i Europa-Parlamentet, og de tre institutioner skal til sidst blive enige om, hvordan den endelige lovgivning kommer til at se ud. Så der kan gå mange måneder, inden nogle af kommissionens ambitioner bliver implementeret i dansk lovgivning.

Skat, effektivisering og kvoter

I marts regner kommissionen med at fremsætte lovforslaget om et bindende reduktionsmål for 2050, og til sommer vil den fremsætte en plan for, hvordan man kan hæve målet for energieffektivitet til mellem 50 og 55 pct.

I juni 2021 kan man forvente en stribe af forslag om blandt andet at øge energieffektiviteten, at få flyindustrien og shippingsektoren med ind i EU's CO2-kvotesystem, at få en større andel vedvarende energi og at få nye CO2-standarder for biler.

Se den fulde liste over forslag her.

De nationale klimaplaner kommer til at spille en afgørende rolle for, hvordan de kommende år kommer til at udforme sig. Alle lande skulle inden nytår aflevere deres plan for, hvilke klimatiltag de vil foretage frem mod 2030, og hvor stor en reduktion de regner med at kunne levere.

Planerne ligger endnu ikke tilgængeligt på EU-Kommissionens hjemmeside, men Energistyrelsen har lagt den danske plan op på sin hjemmeside.

Kommissionen er nu i gang med at analysere klimaplanerne med henblik på at finde ud af, hvordan hvert enkelt medlemsland bidrager til at mindske CO2-udslippet, og hvor meget EU samlet set ser ud til at reducere sine emissioner over de kommende 10 år. Resultatet forventes at blive præsenteret i juni.

Sådan skal regningen betales

Det første forslag under European Green Deal faldt i januar, og det handlede om, hvordan man så skal finansiere den store omstilling, som EU skal i gang med.

For at opfylde klimamålene vurderer EU-Kommissionen, at der skal investeres yderligere 260 mia. euro (1942 mia. kr.) om året. Så meget har kommissionen dog ikke selv med i sin finansieringsplan.

Da den løftede sløret for finansieringerne, var den på 1.000 mia. euro over de kommende 10 år. Godt halvdelen skal komme fra EU's eget budget, som medlemslandene betaler ind til.

Derudover skal der komme 279 mio. euro fra private investeringer, og EU's store investeringsprogram InvestEU kommer også til at spille en stor rolle. InvestEU er det, der tidligere var kendt som Juncker-fonden, hvor man har brugt offentlige midler til også at lokke private investeringer til forskellige projekter.

P042052-570300.jpg
Foto: EU-kommissionen

Ifølge Sinne Backs Conan, der er europapolitisk direktør i brancheforeningen Finans Danmark, er det et vigtigt signal, EU-Kommissionen har sendt.

"Uanset hvad ville man aldrig kunne finansiere den grønne omstilling med offentlige midler alene. Man er simpelthen nødt til at have flere kilder i spil, herunder selvfølgelig også den private sektor og den finansielle sektor," sagde hun til PolicyWatch i januar og tilføjede:

"Det er rigtig vigtigt for den finansielle sektor, at der bliver sendt et klart signal fra politisk hold om, at det er denne vej vi skal gå. For det gør, at de investeringer, man vil være parat til at foretage, har et mere sikkert grundlag."

Masser af investeringer at hente

I dansk erhvervsliv blev planen godt modtaget. Hos Dansk Erhverv roste EU-chef Lasse Hamilton Heidemann den for at skabe mere lige konkurrencevilkår på tværs af EU-landene.

"Det er godt for danske virksomheder med fælles regler og rammer i Europa. Derfor bakker Dansk Erhverv op om revision af alt fra energibeskatningsdirektiv til brændstofkvalitetsdirektiv og mål for vedvarende energi i transportsektoren. Green Deal skaber ikke bare nye markeder for danske klimaløsninger, det skaber også mere lige konkurrencevilkår på tværs af EU, hvilke alle virksomheder – store som små har glæde af," sagde han i en pressemeddelelse.

Hos Dansk Fjernvarme meldte international chef Birger Lauersen om, at det kunne give øget eksport for medlemsvirksomhederne.

"Den danske fjernvarmeindustri eksporterer hvert år for knap 7 mia. kr. Det er især vores nærmarkeder i Europa, der aftager vores varer. De danske fjernvarmeløsninger vil komme til at skulle levere en del af de løsninger, der efterspørges, når ambitionerne skal indfris. Så det forventer vi, at vi vil komme til at se i ordrebøgerne fremadrettet," lød det.

Flere penge til SMV'er

EU-Kommissionens store fokus på den grønne omstilling betyder også, at der er større fokus på, at der skal penge til forskning og udvikling. Det skal blandt andet ske gennem EU's store støtteprogram, Horizon Europe, som kommer til at afløse det nuværende Horizon 2020.

Budgettet for Horizon Europe er endnu ikke på plads, for det sker først, når EU's stats- og regeringschefer bliver enige om det kommende EU-budget for 2021 til 2027.

Meget tyder dog på, at budgettet kommer til at vokse, vurderer Rasmus Mørk, der er EU-chefkonsulent hos Greater Copenhagen EU Office. Han arbejder med at rådgive virksomheder i Storkøbenhavn om, hvilke muligheder de har for at modtage EU-støtte.

"EU-Kommissionen har meldt ud, at den vil reservere op mod 35 pct. af alle midler i Horizon Europe til projekter, der støtter op om bæredygtighedsmål, og det er mere end der har været før. Nu må vi se, hvor meget af budgettet, som ender med at gå til Horizon Europe, men alt tyder på en opnormering af både acceleratorprogrammet og puljer til de grønne projekter," siger han til PolicyWatch.

Det store fokus på klimaet kan betyde, at der er flere penge at hente for virksomheder, som arbejder med klima og med bæredygtighed.

"Vi tror, at der med European Green Deal kommer nogle øremærkede midler til grønne projekter, så dem, der i forvejen arbejder inden for det område, måske kan få en større chance for at modtage nogle af midlerne," forklarer han.

En af de nye muligheder for virksomhederne er at søge støtte fra den såkaldte EIC Accelerator. Her kan man søge mellem en halv og 2,5 mio. kr. til aktiviteter, som hjælper virksomhederne til at demonstrere deres projekter.

Derudover er der en helt ny slags investering fra EU's side, fordi kommissionen gennem acceleratorprogrammet kan købe en ejerandel i virksomheder ved at skyde 5 til 15 mio. kr. ind.

"Vi følger EIC Accelerator-programmet tæt. Alt tyder på, at det fortsætter i Horizon Europe og nok også får et markant højere budget. Den valgfrie equity-del i programmet er interessant for en del virksomheder, som ellers kan have svært ved at rejse finansiering til produktionsfaciliteter og markedsføring, som selve EU-støtten ellers ikke må gå til," siger Rasmus Mørk.