PolicyWatch

EU-forhandler: Aftale med Storbritannien er mulig trods uenighed

Der er store forskelle i krav til det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien, siger EU-forhandler.

Foto: Francois Walschaerts/AFP/Ritzau Scanpix

EU og Storbritannien er langtfra enige om, hvordan en aftale om deres fremtidige forhold skal se ud.

Efter første forhandlingsrunde i Bruxelles mellem EU og Storbritannien er der store forskelligheder mellem parterne, understreger EU's chefforhandler, Michel Barnier, torsdag.

Men han tror stadig på, at det er muligt at nå en aftale med Storbritannien.

"Der er nogle seriøse forskelle, hvilket nok også er naturligt, når vi er i første forhandlingsrunde."

"Men jeg tror, en aftale er mulig på trods af forskellighederne," siger Barnier.

Ifølge Barnier blev den første forhandlingsrunde hovedsageligt brugt til at udveksle synspunkter og lytte til hinandens ønsker.

Der var en gensidig respekt for hinanden og også nogle punkter, hvor parterne er enige.

Men der er mange forskelligheder, og nogle af dem er store og kan gøre arbejdet med at lande en aftale svær, understreger Barnier.

/ritzau/

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier