PolicyWatch

Medier: Handelaftale på plads mellem UK og EU

EU og UK har i nattens løb færdiggjort en handelsaftale efter brexit, rapporterer britiske medier.

Foto: POOL/REUTERS / X80003

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ventes at tale sammen om en handelsaftale efter brexit omkring klokken 08.00 dansk tid.

Men så er det formentlig også overstået: En handels- og sikkerhedsaftale mellem EU og Storbritannien kan være i hus, rapporterer britiske medier.

I godt og vel et halvt døgn har det fra diplomatiske kilder lydt, at en handelsaftale efter brexit er nært forestående.

En kilde oplyser til nyhedsbureauet AFP, at "hvis alt går godt", skal von der Leyen og Johnson forsøge at nå frem til en aftale over telefonen. Det vil sige de sidste detaljer.

Avisen The Guardian skriver, at parterne onsdag aften var lige på nippet til at blive enige om en handels- og sikkerhedsaftale, men at et pressemøde, som skulle være holdt onsdag aften, blev aflyst.

Men elementerne i den forventede aftale er toldfri handel mellem parterne. Og så er parterne formentlig også blevet enige om fiskeri i britisk farvand. Et emne der i høj grad optager danske fiskere.

- Traktaten kun få timer før jul vil tillade os at handle frit med EU uden told eller kvoter, og det vil afslutte fire års bittert skænderi, skriver avisen The Sun.

Det fremgår ikke, hvilke kilder medierne gengiver.

Ursula von der Leyens talsmand, Eric Mamer, har på Twitter skrevet, at der er blevet arbejdet hele natten.

- Arbejdet vil fortsætte hele natten. At prøve at få noget søvn er anbefalelsesværdigt på dette tidspunkt til alle brexit-iagttagerne, skriver han.

Lykkes det at nå frem til en aftale, vil det være i allersidste øjeblik. Den overgangsperiode, der trådte i kraft, da briterne forlod EU 31. januar, slutter om syv dage - 31. december.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier