PolicyWatch

Astrazeneca får kritik for at have taget munden for fuld

Endnu en gang får Astrazeneca skæld ud for ikke at kunne leve op til de leveringsplaner, som selskabet ellers havde fremsat for virksomhedens vaccine mod covid-19 i EU. 

Det kniber igen med leveringerne af Astrazenecas vaccine, og det rejser kritik. | Foto: Remo Casilli/REUTERS / X02874

Den svensk-britiske medicinalvirksomhed Astrazeneca møder kritik fra EU som følge gentagne produktionsflaskehalse og de deraf følgende problemer med at levere de aftalte mængder af coronavaccine.

Virksomheden, der allerede har leveret betydeligt færre coronavacciner til EU end aftalt i første kvartal, vil sandsynligvis også løbe fra løftet for andet kvartal.

Det skriver den tyske avis Frankfurter Allgemeine.

Nyhedsbureauet Reuters rapporterer, at medicinalvirksomheden har lovet mere, end den kan holde, hvilket kom frem i lyset efter et rutinemøde mellem EU-repræsentanter og ledere i Astrazeneca tirsdag aften.

Ifølge avisen venter den farmaceutiske virksomhed nu at producere mindre end 90 mio. vacciner i andet kvartal i stedet for de 180 mio., der tidligere blev fastlagt ved en aftale.

Den manglende overholdelse af adskillige kontrakter møder skarp kritik fra Europa-Parlamentet, oplyser avisen.

"Astrazeneca opfører sig som en upålidelig bilforhandler," siger det hollandske EU-Parlamentsmedlem Esther de Lange, ifølge avisen.

Andre EU-diplomater gav også udtryk for, at Astrazeneca kæmper med et troværdighedsproblem.

EU-myndigheden, som er bekymret for, om vaccinemålet for tredje kvartal kan nås, forbereder sig ifølge avisen på at afholde endnu et møde med Astrazeneca.

Ifølge parlamentsmedlemmer i Bruxelles er det stadig realistisk at få vaccineret 280 mio. EU-borgere inden udgangen af juni, skriver Frankfurter Allgemeine.

Medie: Astrazeneca kan ikke levere lovet antal vacciner

Mette Frederiksen vil sikre EU-produktion af vacciner 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier