PolicyWatch

EU truer Norge i torskestrid

I en notat beskylder EU Norge for systematisk at diskriminere EU-torskefiskere i zonen omkring Svalbard, og fra europæisk side bliver der raslet med sablerne.

Foto: PER FOLKVER

En konflikt om EU's adgang til torskekvoter i Svalbardzonen efter brexit spidser til, skriver erhvervsmediet E24.

I et diplomatisk notat fra slutningen af februar hedder det, at man i EU mener, at Norge systematisk og tisigtet diskriminerer fartøjer, som fører flag fra EU's medlemslande, og som modsvar er EU "klar til at træffe alle de nødvendige modtiltag" mod Norge for at sikre EU's interesser.

Konflikten udspringer af, at da briterne forlod EU, valgte man i Norge skrue ned for EU-kvoten på torsk ved at fratrække det hidtidige britiske fiskeri. Det betød, at EU-landene fik en torskekvote på 17.885 ton, mens briterne fik en kvote på 5500 ton, men den tildeling blev i januar afvist af EU, som i stedet tildelte EU-landene en kvote på hele 28.431 ton torsk, skriver mediet.

Siden har man fra norsk side truet med at tilbageholde fartøjer, der overskrider den af Norge tildelte kvote.

"Vi har gjort det klart for EU, at ethvert fiskeri ud over Norges kvotetildeling vil være ulovligt fiskeri, og det vil blive håndhævet af kystvagten på sædvanlig vis," udtaler Audun Halvorsen (H) statssekretær i Udenrigsministeriet i en e-mail til nyhedstjenesten NTB.

Fiskeselskaber har fået styr på råvarerne – nu er de klar til angreb

Brexit har lammet dansk fiskeeksport til Storbritannien

Bornholmsk rejekæmpe mister millioner på grund af træghed i EU

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier